Forfattere: Morten Schwartz Nielsen
Udgivelsesdato: 03. december 2024
ISBN: 9788757457483
- Side 455 -
Gennemføres en fogedforretning, som det senere hen måtte vise sig er sket på baggrund af et krav, som ikke består, ifalder rekvirenten et ansvar herfor. Dette ansvar er objektivt, hvorfor det ikke er muligt at komme med undskyldninger i forhold til årsagen til, at krav blev sendt i fogedretten, men ikke bestod, jf. retsplejelovens § 505.
(...)
- Side 456 -
...skal betale skyldneren erstatning for tab og godtgørelse for tort samt, hvis frihedsberøvelse er sket, for lidelse. Sådant ansvar påhviler ligeledes fordringshaveren, hvis der i øvrigt ved fogedretten er truffet foranstaltninger til tvangsfuldbyrdelse, uden at betingelserne herfor har været til stede, og dette kan lægges fordringshaveren til last.
(...)
...Viceværten fremsatte krav om godtgørelse for tort, hvilket fogedretten ikke fandt grundlag for. Landsretten anførte, at det måtte tilskrives ejerens forhold, at viceværten blev indkaldt til fogedretten på et grundlag, som ejeren frafaldt, hvorfor der tilkom viceværten en godtgørelse i medfør af retsplejelovens § 505. Godtgørelsen blev fastsat til 2.000 kr.
(...)
- Side 457 -
...culpabedømmelse, jf. retsplejelovens § 505, stk. 1, 2. pkt. Det kræves her, at der er forhold, som kan bebrejdes rekvirenten og/eller dennes advokat. Dette kan være tilfældet, når den forkerte ledelse tilsiges til fogedretten, og dette har været muligt at kontrollere ved opslag i CVR. Dette kan illustreres med nedenstående afgørelse U 1996.712 Ø og U 2014.1669 V.
(...)
...fogedretten, at han ikke havde noget at gøre med selskabet. Dette blev verificeret under sagen med en udskrift fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Direktøren krævede i fogedretten godtgørelse for den uberettigede tilsigelse. Fogedretten tilkendte debitor en erstatning på kr. 1.500 for den uberettigede tilsigelse, jf. retsplejelovens § 505, stk. 1, 2. pkt.
(...)
- Side 458 -
...havde rettet henvendelse til fogedretten og fremsendt dokumentation for, at han var fratrådt som direktør i selskabet den 10. april 2013, var betingelserne for at tilkende godtgørelse for tort til stede, jf. retsplejelovens § 505, stk. 2, 1. pkt. Landsretten tilkendte herefter B godtgørelse for tort på 2.000 kr., der skulle betales af statskassen.
(...)
...almindelige erstatningsretlige principper for erstatningsberegning. Mødesalærer for at have givet møde i fogedretten skal ikke tilkendes med baggrund i retsplejelovens § 505, men skal fastsættes af fogedretten i henhold til retsplejelovens § 503. En begæring om tilkendelse af mødesalær kan dog fremsættes i forbindelse med en begæring om godtgørelse for tort.
(...)
En afgørelse om erstatningsansvar træffes ved kendelse, jf. retsplejelovens § 505, stk. 3, og kan kæres af sagens parter, men også af Domstolsstyrelsen, jf. retsplejelovens § 505, stk. 4, som modtager kopi af kendelserne fra fogedretterne.
...tilbageholdelse af skyldneren, uden at betingelserne herfor har været til stede, eller er en forretning ved en fejltagelse foretaget hos en anden end skyldneren, har skyldneren eller den, hos hvem forretningen er foretaget, krav på erstatning og godtgørelse i samme omfang som efter retsplejelovens § 505, stk. 1, 1. pkt., jf. retsplejelovens § 505, stk. 2.
(...)
Det er statskassen, som skal betale et eventuelt beløb til rekvisitus, idet statskassen efterfølgende kan kræve godtgørelse fra rekvirenten, såfremt denne er ansvarlig efter retsplejelovens § 505, stk. 1.
(...)
- Side 459 -
...postkasse. Landsretten fandt, at skyldner efter sagens berammelse betalte det udestående beløb. Skyldner var bekendt med, at sagen var sluttet og havde ikke været mødt i fogedretten. Stævningsmandens aflevering af en indkaldelse i hendes postkasse var ikke en sådan krænkelse, der kunne danne grundlag for tortgodtgørelse efter retsplejelovens § 505, stk. 1.
...være afskåret. Fristen må beregnes fra det tidspunkt, hvor skyldner kendte eller burde have kendt de forhold, som et erstatningskrav støttes på. Er tidspunktet for fogedrettens kendelse ikke oplyst parterne, vil fristen først begynde at løbe, når afgørelsen er kommet frem, og parten dermed er i stand til at gøre sit krav gældende, jf. U 2010.1328 H.