Påtale i en sag kan helt eller delvis opgives i tilfælde,
-
1) hvor sigtelsen har vist sig grundløs,
-
2) hvor videre forfølgning i øvrigt ikke kan ventes at føre til, at sigtede findes skyldig,
-
3) hvor straffelovens §§ 10 b eller 89 ville være anvendelig, hvis sigtede var at finde skyldig, når det skønnes, at ingen eller kun en ubetydelig straf ville blive idømt, og at domfældelse heller ikke i øvrigt vil være af væsentlig betydning, eller
-
4) hvor sagens gennemførelse vil medføre vanskeligheder, omkostninger eller behandlingstider, som ikke står i rimeligt forhold til sagens betydning og den straf, som i givet fald kan forventes idømt.
Stk. 2 Justitsministeren eller den, som justitsministeren bemyndiger dertil, fastsætter nærmere regler om kompetencen til at opgive påtale.