Retsplejeloven § 747

Denne konsoliderede version af retsplejeloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om rettens pleje

Lov nr. 90 af 11. april 1916,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1298 af 7. november 2025,
som ændret ved lov nr. 538 af 8. juni 2006, lov nr. 1621 af 26. december 2013 og lov nr. 1446 af 10. december 2024

§ 747

Retsmøde afholdes, når der fremsættes anmodning om foranstaltninger, som kræver rettens medvirken.

Stk. 2 Efter anmodning afholdes endvidere retsmøde, når det er påkrævet for at sikre bevis, som

  • 1) det ellers må befrygtes vil gå tabt,

  • 2) ikke uden væsentlig ulempe eller forsinkelse vil kunne føres for den dømmende ret eller

  • 3) må antages at være af betydning for efterforskningen eller af hensyn til en offentlig interesse.

Stk. 3 Retsmøde med henblik på at sikre bevis kan endvidere afholdes efter anmodning, hvis

  • 1) sigtede er varetægtsfængslet, herunder i isolation,

  • 2) sikringen af bevis vil kunne få betydning for spørgsmålet om varetægtsfængslingens eller isolationens ophævelse og

  • 3) væsentlige praktiske hensyn ikke taler imod.

Stk. 4 Imødekommer retten en anmodning efter stk. 3, skal retsmødet afholdes snarest og så vidt muligt inden for 2 uger fra rettens modtagelse af anmodningen. Det samme gælder en anmodning efter stk. 2, hvis anmodningen indeholder begæring herom.