Ankestyrelsen træffer afgørelse uden medvirken af beskikkede medlemmer i sager om klage over kommunalbestyrelsens afgørelser, når det er fastsat ved lov, at sagerne kan påklages til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2
Når Ankestyrelsen skønner, at en sag, som er omfattet af stk. 1, har principiel eller generel betydning, træffer Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg afgørelse på et møde, jf. stk. 4.
Stk. 3
Ankestyrelsen kan i sager, som er omfattet af stk. 1, beslutte, at afgørelse skal træffes på et møde i Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, jf. stk. 4, eller ved skriftlig indstilling til medlemmerne, jf. § 59 d, stk. 6.
Stk. 4
Ved behandlingen i Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg deltager 2 ankechefer, hvoraf den ene er formand, jf. dog § 59 d, stk. 5, og 1 medlem udpeget af beskæftigelsesministeren efter indstilling fra hver af følgende organisationer, jf. dog stk. 5:
-
1) KL (Kommunernes Landsforening).
-
2) Fagbevægelsens Hovedorganisation.
-
3) Dansk Arbejdsgiverforening.
-
4) Danske Handicaporganisationer.
Stk. 5 Ved behandlingen af klager over afgørelser om ret til sygedagpenge eller ret til orlov og dagpenge ved barsel til søfarende deltager i stedet for de 2 medlemmer, der er udpeget efter indstilling fra Fagbevægelsens Hovedorganisation og Dansk Arbejdsgiverforening, 2 medlemmer udpeget af beskæftigelsesministeren efter indstilling fra henholdsvis en rederiorganisation og en organisation for søfarende.
Stk. 6 § 50, stk. 4, § 51, stk. 3, § 52 a, stk. 5, §§ 57, 59, 60 og 66-70, § 72, stk. 1 og 8, og § 74 finder anvendelse på behandling af klager efter stk. 1-3.
Lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. § 17a, stk. 1 Aktivloven § 98, stk. 1 Lov om fleksydelse § 37, stk. 1 Lov om en midlertidig jobpræmie til langtidsledige m.v. § 24, stk. 1 Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 204, stk. 1 Lov om delpension § 17, stk. 1 Lov om ret til lommepengejob til kriminalitetstruede unge § 9, stk. 1 Lov om en 2-årig forsøgsordning om jobpræmie til kontanthjælpsmodtagere med langvarig ledighed m.v. § 13, stk. 1 Lov om et midlertidigt børnetilskud til visse forsørgere § 18, stk. 1 Lov om kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidrag og fleksydelsesbidrag § 8, stk. 1 Lov om kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidrag og fleksydelsesbidrag i 2022 § 8, stk. 1 Lov om kontantydelse § 24, stk. 1 Sygedagpengeloven § 77, stk. 1 Seniorjobloven § 12, stk. 1 Lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine § 30d, stk. 2