- Side 234 -
...evne«, er fjernet. Dette skyldes ikke et ønske om at ændre ægtefællernes frihed til at indrette sig efter evne og ønsker, men det var ministeriets opfattelse, at »dette hører under privatlivets forhold«, og man fandt det ikke nødvendigt, at denne frihed skulle fremgå udtrykkeligt i ÆFL § 4.22. Punkt 3.5.3 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
(...)
...fandt denne afvisning af andelsret i indtægterne fundamental. Man ønskede at skabe en formueordning, der respekterede en erhvervende ægtefælles økonomiske selvstændighed, og den ægtefælle, der eventuelt ikke havde en indtægt (typisk hustruen), blev sikret en vis handlefrihed gennem den daværende RVL § 11’s adgang til at købe på kredit i begges navn.
- Side 236 -
...i indledningen. Det følger desuden direkte af KL § 64, stk. 5, at sådanne overførsler kan omstødes i konkurs som gaver. Ved at lovfæste dette har man sikret sig mod eventuel tvivl om, hvorvidt en løbende »for stor« overførsel kunne behandles som gave, såfremt der klart manglede »gaveintention«, som traditionelt har været en del af gavedefinitionen.
(...)
...var indeholdt i RVL § 2, nemlig »det underhold, som efter ægtefællernes livsvilkår må anses for passende«. Denne samme grænse må forventes anvendt for vurderingen af, om overførsler kan danne grundlag for afgrænsningen af forsørgelsesydelser over for ydelser, der giver grundlag for krav mellem ægtefællerne – eksempelvis formueretlige berigelseskrav.
(...)
I 1918-udk. s. 62, anføres om RVL § 2: »Reglen i § 2 om Underholdspligtens Fordeling har ikke nogen præceptiv Karakter. Selve de almindelige Ud-
(...)
- Side 238 -
...nedbringelse af gæld i ejendommen – altså en berigelse. Men da M ikke havde haft et tab – boligen havde ikke været dyrere end en relevant lejebolig for familien – så mente flertallet, at der var tale om rimelige forsørgelsesydelser. Denne sag var anlagt af M’s kreditor, men resultatet ville have været det samme, selvom sagen havde været anlagt af M mod H.
(...)
...et loft for, hvad der er rimelige bidrag set i forhold til hendes egen – og parrets – samlede økonomiske situation. Forsørgelsesforpligtelsen og ægtefællernes adgang til at aftale fordelingen af den mellem sig strækker sig ikke så langt, at de kan lade den økonomisk dårligst stillede afholde alle (eller store dele) af familiens nødvendige udgifter,
(...)
- Side 240 -
...fastsætte grænsen for, hvilke overførsler der kan rummes i ÆFL § 4 i situationer, hvor den ene af ægtefællerne har gæld. Har ingen af ægtefællerne gæld, står det dem frit for at tilrettelægge sig med en ekstravagant livsstil, og den ægtefælle, der evt. betaler mest for en sådan livsstil, kan ikke forvente bagefter at kunne rejse et tilbagebetalingskrav.
(...)
- Side 241 -
...herunder parrets bolig. H kunne derimod godt – som følge af det daværende krav om ægtepagt som gyldighedsbetingelse ved store gaver – kræve tilbagebetaling af beløb, som hun havde ydet til nybygning og istandsættelsesarbejder på M’s særejeejendomme, idet disse beløb lå ud over det, der kunne rummes i forsørgelsesforpligtelsen (se nærmere herom ndf.).
(...)
- Side 242 -
...må betale alle udgifter ved familiens underhold.1111. Se i øvrigt følgende domme omhandlende RVL § 2, hvori de løbende ydelser (eller dele af dem) ansås som omfattet af forsørgelsesforpligtelsen: U 1952.395 V, U 2001.1148 V, U 2002.1097 V, U 2005.407 V, TFA 2007.298 Ø, TFA 2010.437 Ø, TFA 2010.632 Ø, TFA 2013.649 Ø, TFA 2014.137 V og TFA 2019.339 V.
- Side 244 -
...af forsørgelsesforpligtelsen i RVL § 2, at skødehaveren eller den af ægtefællerne, der efter kontrakten er lejer af ægtefællernes fælles bolig, ikke kunne få fogedens bistand til at få den anden ægtefælle sat ud af boligen. På den anden side kan ikke-ejeren/ikke-lejeren ikke få fogedens hjælp til at blive genindsat i boligen, hvis ejeren/lejeren har
- Side 249 -
gave, men f.eks. et reelt salg, må man derfor nok – af bevismæssige årsager – sikre sig uafhængige vurderinger af aktivets værdi.2727. Se U 1996.145 V om et lån ydet på overordentligt favorable vilkår. Der blev statueret delvis gave. I U 2005.407 V blev bidrag til en fælles lønkonto anset for underholdsydelse efter den daværende RVL § 2.
- Side 255 -
...samtidig med at H havde fået en forøgelse af friværdien i ejendommen, og således havde fået en berigelse. Det er i særlig grad M’s tab, der adskiller U 1961.2069 Ø fra U 1952.395 V. Det følger således af de to domme, at det ikke er nok til at statuere et berigelseskrav, at den ene part har opnået en berigelse. Den anden skal også have lidt et tab.
- Side 257 -
...gaver kunne gives uden formkrav. Derudover kunne en ægtefælle overføre halvdelen af det forløbne års overskud til den anden ved overholdelse af de relativt enkle krav i RVL § 31, mens større gaver mellem forlovede (der skulle tilfalde modtageren ved ægteskabets indgåelse) eller mellem ægtefæller krævede tinglyst ægtepagt for at være gyldige. jf. RVL §
(...)
- Side 258 -
...januar 2018 som opfyldelsestidspunkt. Var der ikke tale om en (ugyldig) gave, men et lån, forsørgelsesydelser inden for rammerne af RVL § 2 eller en overskudsoverførsel efter RVL § 31, så skal gyldigheden vurderes efter RVL, ligesom opfyldelsestidspunktet vil være tidspunktet for den fysiske overførsel. Disse overførsler berøres således ikke af ÆFL.