- Side 175 -
...formuen er særeje (brøkdelssæreje). Endelig skulle det kunne aftales, at særejet ved død kun skal gælde den ene ægtefælles formue (kombinationssæreje), således at ægtefæller f.eks. kan aftale, at der er særeje for begge i tilfælde af skilsmisse, og særeje for den ene, men fælleseje for den anden ægtefælle, i tilfælde af at ægteskabet ophører ved død.
- Side 176 -
...aftalefriheden var afgørelsen U 1998.1674 H også klart udtryk for.99. Det meget omdiskuterede anpartssæreje blev definitivt afvist som en lovlig formueordning efter RVL ved afgørelsen U 2017.462/2 H. Om dommen se Jørgen U. Grønborg og Johan Hartmann Stæger i Festskrift til Irene Nørgaard s. 23-38. Heller ikke ÆFL giver plads til en sådan aftaletype.
- Side 180 -
...særeje på dødsboskifte, men delingsformue på separations- eller skilsmisseskifte, kan ikke aftales.1919. Se hertil bet. 1552/2015 s. 328 f. Dødsfaldssæreje kunne heller ikke lovligt aftales efter RVL § 28, jf. eksempelvis U 1991.125 VK. Kun den del af en ægtefælles formue, som skal være skilsmissesæreje, kan aftales at skulle være fuldstændigt særeje.
- Side 189 -
...for særejets ophør, eksempelvis at tidsbegrænsningen skal ophøre 10 år efter ægteskabets indgåelse. En separation efterfulgt af en samlivsgenoptagelse kan derfor ingen betydning få for periodens udløb.4949. Se nærmere Formueordninger s. 173 med henvisninger. Denne forståelse af kravet til tidsbegrænsningen fremgår nu direkte af § 12, stk. 5, 2. pkt.
- Side 204 -
...skal afgøres ud fra almindelige fortolkningsprincipper, om der er tale om fuldstændigt særeje102102. Jf. Formueordninger s. 302 og Munck og Taksøe-Jensen s. 51. Se også Arveret 2021 s. 269 f. – med den ovennævnte præcisering om et klart grundlag, idet det bør stå modtageren klart, at der er tale om fuldstændigt særeje som betingelse for erhvervelsen.
- Side 207 -
...bestemmes, at 20 mio. kr.... af... skal være vort fælleseje, og at 20 mio. kr. af... skal være skilsmissesæreje.« Sagen drejede sig udelukkende om, hvorvidt et senere oprettet og tinglyst tillæg til ægtepagten – om regulering af fællesejets størrelse – var gyldigt. Højesteret kendte tillægget ugyldigt, »idet hverken RVL § 28’s ordlyd eller bestemmel-