Erhvervsstyrelsen kan godkende en person som statsautoriseret revisor, hvis vedkommende
-
1) har bopæl her i landet, i et andet EU-land, i et EØS-land eller i et andet land, som EU har indgået aftale med,
-
2) er myndig og ikke er under værgemål eller samværgemål,
-
3) ikke er under rekonstruktionsbehandling eller konkurs,
-
4) ikke er pålagt konkurskarantæne eller inden for de seneste 2 år har været pålagt konkurskarantæne,
-
5) har bestået en særlig eksamen, jf. regler udstedt i medfør af § 33,
-
6) i mindst 3 år efter det fyldte 18. år navnlig har deltaget i udførelse af opgaver, der vedrører revision af årsregnskaber, koncernregnskaber eller tilsvarende regnskabsrapporteringer, og
-
7) er forsikret mod økonomiske krav, som måtte blive rejst i forbindelse med udførelsen af opgaver efter § 1, stk. 2 og 3.
Stk. 2 Opgaver efter stk. 1, nr. 6, skal være udført i en revisionsvirksomhed. Godkendelse som statsautoriseret revisor kan kun opnås, hvis opgaverne er udført under tilsyn af en godkendt revisor.
Stk. 3 Erhvervsstyrelsen kan undtage fra kravet i stk. 1, nr. 6.
Stk. 4 Erhvervsstyrelsen fastsætter regler om forsikringen efter stk. 1, nr. 7, herunder om forsikringens omfang og art samt dens tidsmæssige udstrækning. Bekendtgørelse om godkendte revisorers garantistillelse og ansvarsforsikring
Stk. 5 Godkendelse kan nægtes
-
1) under de i straffelovens § 78, stk. 2, nævnte omstændigheder,
-
2) hvis den pågældende har udvist en sådan adfærd, at der er grund til at antage, at den pågældende ikke vil kunne varetage opgaven som offentlighedens tillidsrepræsentant på forsvarlig måde, eller
-
3) hvis den pågældende har en forfalden gæld til det offentlige på 50.000 kr. og derover.
Efteruddannelsesbekendtgørelsen § 1, stk. 1 Bekendtgørelse om godkendte revisorers garantistillelse og ansvarsforsikring § 1, stk. 1 Bekendtgørelse om godkendte revisorers garantistillelse og ansvarsforsikring § 8, stk. 1 Tinglysningsloven § 49d, stk. 2, nr. 6 Konkursloven § 13b, stk. 1, nr. 2, litra d Bekendtgørelse om register over godkendte revisorer og revisionsvirksomheder § 14, stk. 1 Bekendtgørelse om register over godkendte revisorer og revisionsvirksomheder § 21, stk. 1, nr. 1 Bekendtgørelse om Finanstilsynets certificering af statsautoriserede revisorer § 1, stk. 1