Erhvervsstyrelsen fastsætter regler om betingelserne for at indstille sig til følgende eksamener: Bekendtgørelse om eksamener m.v. for godkendte revisorer
-
1) Eksamen for statsautoriserede revisorer, jf. § 3, stk. 1, nr. 5, og § 3 a, stk. 1,
-
2) særskilt prøve i udførelsen af erklæringsopgaver om bæredygtighedsrapportering, jf. § 3 b, stk. 1, nr. 2,
-
3) egnethedsprøve for personer, som i et andet EU-land eller EØS-land er godkendt til at udføre erklæringsopgaver om bæredygtighedsrapportering, jf. § 10 a, stk. 2,
-
4) særlig prøve for personer, som har været uden godkendelse i en årrække, jf. § 9, stk. 3, og
-
5) egnethedsprøve for personer, som i udlandet er godkendt til at udføre lovpligtig revision, jf. § 10, stk. 2.
Stk. 2 Erhvervsstyrelsen fastsætter endvidere regler om de i stk. 1 nævnte eksamener, herunder indholdet og kravene til eksamen, eksamens afholdelse og bedømmelse, behandling af eksamensklager, foranstaltninger ved eksamenssnyd, hvem der forestår afholdelsen af eksamener, og grundlaget for betaling for aflæggelse af disse eksamener. Bekendtgørelse om eksamener m.v. for godkendte revisorer
Stk. 3 Uanset § 48, stk. 1, kan Erhvervsstyrelsen til den, der forestår afholdelsen af eksamen efter stk. 2, videregive de oplysninger, der er nødvendige for dennes varetagelse af opgaven.
Stk. 4 Erhvervsstyrelsen kan beslutte, at der skal ydes bistand vedrørende eksamen til den færøske registreringsmyndighed.