Medlemmer af en revisionsvirksomheds bestyrelse, direktion eller lignende ansvarligt organ og revisorer samt medlemmer af det øverste ledelsesorgan eller revisionsudvalg, herunder af udvalg og organer der, jf. § 31, stk. 4 og 7, varetager dele af revisionsudvalgets opgaver, i en virksomhed af interesse for offentligheden kan af Erhvervsstyrelsen som tvangsmiddel pålægges daglige eller ugentlige bøder, hvis de undlader at
-
1) efterkomme en anmodning om oplysninger efter § 38, stk. 1, eller
-
2) efterkomme et påbud givet af styrelsen efter § 40.
Stk. 2 Erhvervsstyrelsen kan som tvangsmiddel pålægge den, som styrelsen i medfør af § 38, stk. 3, har anmodet om at udlevere regnskabsmateriale, daglige eller ugentlige bøder, hvis pågældende undlader at efterkomme anmodningen.
Stk. 3 Tvangsbøderne tilfalder statskassen.