Revisorloven § 47d

Denne konsoliderede version af revisorloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om godkendte revisorer og revisionsvirksomheder (revisorloven)

Lov nr. 468 af 17. juni 2008,
jf. lovbekendtgørelse nr. 206 af 20. februar 2025,
som ændret ved lov nr. 480 af 22. maj 2024

§ 47d

Revisornævnet offentliggør på sin hjemmeside kendelser, hvori der er truffet afgørelse efter § 44, stk. 5.

Stk. 2 En kendelse, hvori Revisornævnet midlertidigt har frakendt en revisor godkendelsen, offentliggøres med oplysning om den pågældendes identitet, medmindre offentliggørelsen af identiteten vil være en alvorlig trussel mod de finansielle markeders stabilitet eller en igangværende strafferetlig efterforskning eller offentliggørelsen vil forvolde uforholdsmæssig stor skade. Anonymisering af identiteten sker, når nævnet har truffet afgørelse i sagen efter § 44, stk. 4.

Stk. 3 Offentliggøres kendelsen inden udløbet af fristen i § 52 a, stk. 2, 1. pkt., eller indbringes kendelsen for domstolene, skal offentliggørelsen indeholde oplysning om status for og resultatet af indbringelsen for domstolene.