En revisor kan forlange en afgørelse efter § 44, stk. 5, indbragt for retten. Retten kan stadfæste, ophæve eller ændre afgørelsen.
Stk. 2 Anmodning om sagsanlæg skal fremsættes over for Nævnenes Hus, inden 14 dage efter at afgørelsen er meddelt den pågældende. Nævnenes Hus anlægger herefter uden ugrundet ophold sag i den borgerlige retsplejes former mod revisoren. Retten træffer afgørelse inden for 4 uger efter sagens anlæg.
Stk. 3 I den seneste lovbekendtgørelse på retsinformation er der i stk. 3 ved en fejl skrevet "undtagelsesvist" i stedet for "undtagelsesvis", jf. § 1, nr. 35, i lov nr. 1733 af 1. december 2020. Anmodning om sagsanlæg har ikke opsættende virkning, medmindre retten undtagelsesvis beslutter dette. Retten bestemmer ved dommen, om anke har opsættende virkning, hvis retten helt eller delvis stadfæster Revisornævnets afgørelse.