Er en godkendelse som revisor bortfaldet efter § 7, frataget efter § 8 og § 8 a, stk. 4, nr. 3, eller frakendt efter § 44, stk. 4, eller straffelovens § 79, slettes personen af det offentlige register over godkendte revisorer, og vedkommende må herefter ikke benytte godkendelsesbeviset og den faglige betegnelse.
Stk. 2 Ophører årsagen til en godkendelses bortfald eller fratagelse, eller udløber eller ophæves frakendelsen af en godkendelse, skal godkendelsen efter anmodning på ny sættes i kraft, og personen skal optages i det offentlige register over godkendte revisorer. Det er en forudsætning, at betingelserne i § 3, stk. 1, nr. 1-3 og 7, og § 4 er opfyldt, og at vedkommende ikke har forfalden gæld til det offentlige på 100.000 kr. eller derover.
Stk. 3 For en person, som har været uden godkendelse i en årrække, kan kravet om efteruddannelse efter § 4 erstattes af en særlig prøve efter regler, som fastsættes af Erhvervsstyrelsen.