Miljømyndigheden skal i sager om etablering eller væsentlig ændring af en risikovirksomhed, som skal godkendes efter miljøbeskyttelseslovens § 33, stk. 1, jf. § 8 i denne bekendtgørelse, vurdere, om virksomheden er hensigtsmæssigt placeret, jf. også reglerne herom i bekendtgørelsen om godkendelse af listevirksomhed. Til brug for denne vurdering skal miljømyndigheden indhente en udtalelse fra planmyndigheden, hvis ikke en sådan udtalelse i øvrigt tilvejebringes efter reglerne herom i bekendtgørelsen om godkendelse af listevirksomhed, jf. også § 13, stk. 2, i denne bekendtgørelse.
Stk. 2 En risikomyndighed skal underrette de øvrige risikomyndigheder og planmyndigheden, hvis den bliver opmærksom på ny viden eller nye oplysninger om virksomheden eller dens omgivelser, som medfører, at virksomheden må antages at udgøre en øget risiko for større uheld i forhold til, hvad der tidligere har været vurderet.