Politiet kan forbyde en person at opholde sig i en bestemt ejendom, hvis
-
1) ejendommen tjener som tilholdssted for en gruppe, som den pågældende person tilhører eller har tilknytning til, og
-
2) den pågældendes tilstedeværelse i ejendommen og omstændighederne i øvrigt skønnes at indebære risiko for angreb, der vil være til fare for personer, der bor eller befinder sig i nærheden af ejendommen.
Stk. 2 Politiet kan forbyde enhver person adgang til en bestemt ejendom, herunder en ejendom, der tjener som tilholdssted for en gruppe, hvis der skønnes at være betydelig risiko for et angreb som nævnt i stk. 1, nr. 2. Forbud tilkendegives ved skiltning.
Stk. 3 Stk. 1 og 2 kan kun anvendes, såfremt det angreb, der er risiko for, må antages at have baggrund i en verserende konflikt mellem grupper af personer, hvor der som led i konflikten er anvendt våben eller eksplosivstoffer eller er begået brandstiftelse omfattet af straffelovens § 180.
Stk. 4 Forbud nedlægges for et nærmere bestemt tidsrum eller indtil videre.