Kapitel 4 1 Det offentlige rum m.v.
I indendørs lokaliteter, hvortil offentligheden har adgang, er det ikke tilladt at ryge eller anvende opvarmede tobaksvarer eller elektroniske cigaretter med eller uden nikotin, jf. § 4.
Stk. 2 Det kan besluttes at indrette rygerum og rygekabiner, hvor rygning eller brug af opvarmede tobaksvarer eller elektroniske cigaretter med eller uden nikotin kan finde sted.
I hotelværelser, kahytter og lignende lokaliteter, hvor der på erhvervsmæssig basis modtages overnattende gæster, kan det besluttes, at rygning eller brug af opvarmede tobaksvarer eller elektroniske cigaretter med eller uden nikotin er tilladt for gæsterne.
I kollektive transportmidler og taxaer er det ikke tilladt at ryge eller anvende opvarmede tobaksvarer eller elektroniske cigaretter med eller uden nikotin.
Stk. 2 På passagerskibe kan det besluttes at indrette rygerum og rygekabiner, hvor rygning eller brug af opvarmede tobaksvarer eller elektroniske cigaretter med eller uden nikotin kan finde sted.
På udendørs stadioner, der er beregnet til større sportsarrangementer, er ledelsen af stadionet ansvarlig for, at der er zoner, hvor det ikke er tilladt at ryge eller anvende opvarmede tobaksvarer eller elektroniske cigaretter med eller uden nikotin.
Stk. 2 Ledelsen af et stadion omfattet af stk. 1 har ansvar for at oplyse om kravet og at fastsætte og oplyse om konsekvenserne ved overtrædelse heraf. Det er endvidere ledelsens ansvar at håndhæve forbuddet mod rygning og anvendelse af elektroniske cigaretter med eller uden nikotin i zonerne.
Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at det ikke skal være tilladt at ryge eller anvende opvarmede tobaksvarer eller elektroniske cigaretter med eller uden nikotin på udendørs kommunale legepladser.
Stk. 2 Kommunalbestyrelsen har ansvaret for at oplyse om forbuddet i stk. 1 og om konsekvenserne ved overtrædelse heraf. Det er endvidere kommunalbestyrelsens ansvar at håndhæve forbuddet.