Satsreguleringsprocentloven

Denne konsoliderede version af satsreguleringsprocentloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om en satsreguleringsprocent

Lov nr. 373 af 28. maj 2003,
jf. lovbekendtgørelse nr. 237 af 27. februar 2020

Der er ingen senere ændringer til denne lov.

  • Ændringsloven er implementeret i den konsoliderede lov
  • Ændringsloven er delvist implementeret i den konsoliderede lov
  • Ændringsloven er endnu ikke implementeret i den konsoliderede lov

Der er 1 afgørelser, der citerer denne lov.
Søg i disse afgørelser:

Fra
Til
Instans/myndighed
Afgørelsestype

Der er 0 afgørelser, som er markeret som tilhørende relaterede retsområder.
Søg i disse afgørelser:

  • Statistik, indeks & satser
Fra
Til
Instans
Afgørelsestype
§ 1

Som grundlag for en årlig regulering af overførselsindkomster m.v. fastsættes for hvert finansår efter reglerne i denne lov en satsreguleringsprocent, en tilpasningsprocent og en satstilpasningsprocent.

Stk. 2 De beløb, der reguleres med satsreguleringsprocenten m.v., er de aktuelle, indtil da gældende.

Satsreguleringsprocenten
§ 2

Satsreguleringsprocenten for et finansår er 2,0 tillagt satstilpasningsprocenten, jf. § 4.

Tilpasningsprocenten
§ 3

Tilpasningsprocenten for et finansår er den procentvise ændring i årslønnen i lønåret i forhold til året forud for lønåret fratrukket 2,0. Tilpasningsprocenten opgøres med én decimal.

Stk. 2 Lønåret er det år, der ligger 2 år forud for finansåret.

Stk. 3 Årslønnen opgøres ved at sammenveje bruttoårslønnen for arbejdere og funktionærer med fradrag for bidrag til arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger m.v. Endvidere foretages i lønåret fradrag for lønmodtagernes arbejdsmarkedsbidrag beregnet med den procentuelle arbejdsmarkedsbidragssats i finansåret. I året forud for lønåret foretages fradrag for lønmodtagernes arbejdsmarkedsbidrag beregnet med den procentuelle arbejdsmarkedsbidragssats i året forud for finansåret. Den i § 17 f i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsatte pensionsopsparing fratrækkes ikke.

Satstilpasningsprocenten
§ 4

Satstilpasningsprocenten for et finansår svarer til tilpasningsprocenten, hvis ændringen i årslønnen, jf. § 3, er 2,0 pct. eller lavere.

Stk. 2 Er ændringen i årslønnen højere end 2,0 pct., svarer satstilpasningsprocenten til den del af tilpasningsprocenten, der eventuelt overstiger 0,3. Er tilpasningsprocenten 0,0-0,3, er satstilpasningsprocenten 0,0.

(Ophævet)
§ 5

(Ophævet)

Bekendtgørelse af satsreguleringsprocenten m.v.
§ 6

Finansministeren bekendtgør hvert år senest i august måned størrelsen af tilpasningsprocenten, satstilpasningsprocenten og satsreguleringsprocenten for det følgende finansår. Bekendtgørelse om satsreguleringsprocenten, tilpasningsprocenten og satstilpasningsprocenten samt puljebeløbet for finansåret 2018 Bekendtgørelse om satsreguleringsprocenten, tilpasningsprocenten og satstilpasningsprocenten samt puljebeløbet for finansåret 2016

Andre bestemmelser
§ 7

Finansministeren kan fastsætte nærmere regler om beregning af satsreguleringsprocenten m.v., herunder regler, der tager højde for ændringer i det statistiske grundlag for beregningen af årslønsudviklingen efter § 3 og ændringer i arbejdstiden m.v.

§ 8

Loven træder i kraft den 1. juli 2003 og har virkning fra og med fastsættelsen af satsreguleringsprocenten m.v. for finansåret 2004. Samtidig ophæves lov om en satsreguleringsprocent, jf. lovbekendtgørelse nr. 840 af 1. november 1997.

Stk. 2 Administrative forskrifter, der er fastsat i medfør af den hidtil gældende lov om en satsreguleringsprocent, opretholdes, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter, der fastsættes i medfør af denne lov.