SCE-loven § 16

Denne konsoliderede version af sCE-loven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om det europæiske andelsselskab

Lov nr. 454 af 22. maj 2006,
jf. lovbekendtgørelse nr. 658 af 1. juli 2019,
som ændret ved lov nr. 554 af 7. maj 2019 og lov nr. 2601 af 28. december 2021

§ 16

Ledelses- eller administrationsorganet i SCE-selskabet, den kompetente ledelse i et fusionerende andelsselskab eller den kompetente ledelse i et omdannende andelsselskab indsender de i SCE-forordningens artikel 7, stk. 2, artikel 22, stk. 1, artikel 24, stk. 2, artikel 35, stk. 4, og artikel 76, stk. 4, nævnte dokumenter og oplysninger til Erhvervsstyrelsen. Oplysningerne og modtagelsen af dokumenterne skal straks bekendtgøres i Erhvervsstyrelsens it-system.

Stk. 2 Ved fusion omfattet af lov om finansiel virksomhed § 204, stk. 1, indsendes de i SCE-forordningens artikel 22, stk. 1, og artikel 24, stk. 2, nævnte oplysninger alene til Finanstilsynet. Oplysningerne skal bekendtgøres i Statstidende af Finanstilsynet.