Forfattere: Karsten Engsig Sørensen, Hanne Søndergaard Birkmose og Mette Neville
Udgivelsesdato: 14. oktober 2019
ISBN: 9788757443455
- Side 284 -
...dels fordi anvendelsen af disse bestemmelser – i lighed med § 136 – i et vist omfang forudsætter en stillingtagen til, om der er sket en tilsidesættelse af selskabets interesser, jf. nærmere herom nedenfor. Formålet med at analysere §§ 127 og 131 er derfor at belyse, om en sådan analyse tillige vil kunne anvendes som bidrag til fortolkningen af § 136.
Selskabslovens § 131 er en inhabilitetsregel, der oplister fire tilfælde, hvor ledelsesmedlemmet ikke må medvirke til behandlingen af visse spørgsmål (vores numeriske markering):
(...)
- Side 285 -
...For det tredje var salget ikke sket på markedsvilkår. Selvom det ikke klart kan udledes, om inhabiliteten alene ville have ført til salgets ugyldighed, endte landsretten med ud fra en helhedsvurdering af flere momenter – hvori inhabiliteten blev tillagt vægt – at statuere, at salget var ugyldigt. Landsrettens afgørelse er ikke anket til Højesteret.
...dispositionsadgang (vores numeriske markering)669669 Det skal bemærkes, at der er diskussion om, hvad retsfølgen er af, at der bliver foretaget en disposition i strid med selskabslovens § 127. Se opsummerende om denne diskussion Morten Max Ibenfeldt: Selskabets interesse i relation til tredjemandspant – en analyse af nyere retspraksis i U 2017 B 192.:
(...)
- Side 286 -
...interesse, næppe kan rammes af § 127.671671 Om der er sket tilsidesættelse af selskabets interesse kan dog ikke være afgørende for den juridiske vurdering af, hvorvidt aftalen objektivt er urimelig, men fra et rent logisk synspunkt er det svært at forestille sig en objektivt urimelig aftale, der ikke strider med selskabets interesse. Hvad enten selskabet
(...)
- Side 287 -
over for en medkontrahent påberåber sig selskabslovens §§ 127, 131 eller 136, påkalder begrebet ‘selskabets interesse’ sig derfor betydelig interesse.672672 Lars Hedegaard Kristensen & Henrik Kure: Den selskabsretlige tegningsret og pligten til at varetage selskabets interesse i ET 2017 s. 210.
- Side 291 -
Anvendelse af selskabslovens §§ 131 og 136 kræver, at medkontrahenten er i ond tro. Vurderingen af, hvorvidt dette er tilfældet, er imidlertid ikke altid ligetil. Werlauff har forsøgt at opstille en skyldsøjle til beskrivelse af god-
(...)
- Side 294 -
...fornødne bemyndigelse, og dennes viden afsmittede på C, hvorfor C i sidste ende ikke kunne støtte ret på aftalen og måtte udlevere pantebrevet til D.697697 Se også U 1970.96 H. Selvom afgørelsen vedrører selskabslovens § 131, kan principperne overføres til selskabslovens § 136. Se hertil Bunch & Whitt: Selskabsloven med kommentarer, 2018 s. 553.
- Side 295 -
...2.705705 Tinglysningsrettens afgørelse har ingen betydning for en efterfølgende retssag vedrørende ugyldighed efter selskabslovens §§ 127, 131 eller 136. Vurderingen af ugyldighedsspørgsmålet som følge af interessetilsidesættelse har en væsentlig betydning ved ejendomshandler, al den stund at fast ejendom i sagens natur kan udgøre betydelige værdier.
(...)
Afgørelsen U 1978.760 Ø behandler ovenstående problemstilling:706706 Selvom afgørelsen vedrører selskabslovens § 131, kan principperne overføres til selskabslovens § 136. Se hertil Bunch & Whitt: Selskabsloven med kommentarer, 2018 s. 55.
- Side 296 -
Selskabslovens §§ 127, 131 og 136 bygger alle på en grundpræmis om, at ledelsen og kapitalejerne er forpligtet til at handle i ‘selskabets interesse’. Dette fremgår alene eksplicit af ordlyden af § 136, men må, jf. diskussionen ovenfor, ligeledes siges at være det bagvedliggende princip i §§ 127 og 131.
(...)
...tegningsberettigede personer og har traditionelt været anset som udtryk for lovgivers ønske om at beskytte samhandlen: Selskabets medkontrahent skal kunne forlade sig på, at den tegningsberettigede ledelse kan indgå bindende retshandler på selskabets vegne uden risiko for, at retshandlens gyldighed senere anfægtes. Set i lyset af dette formål har der været
(...)
- Side 299 -
...skrives under på selvsamme aftale. Selskabslovens § 136, stk. 1, nr. 3, pålægger ikke de facto en samhandelspartner en undersøgelsespligt, inden der indgås en aftale med et selskab. Den er en nødventil, der kan bringes i anvendelse i de (heldigvis) relativt sjældne tilfælde, hvor der kan være berettiget tvivl om selskabets interesse i at indgå aftalen.
(...)
...afhængig af dispositionens karakter osv. Det er disse detailspørgsmål, hvortil der med lethed kan tilføjes yderligere, der er langt mere interessante end en overordnet diskussion om, hvorvidt selskabslovens § 136, stk. 1, nr. 3, har en berettigelse. Det har den – alene som en nødventil – men i nogle (få) tilfælde er det netop dét, der er brug for.