Forfattere: Karsten Engsig Sørensen, Hanne Søndergaard Birkmose og Mette Neville
Udgivelsesdato: 14. oktober 2019
ISBN: 9788757443455
- Side 282 -
Hvis en tegningsberettiget person har indgået aftale eller afgivet tilsagn på selskabets vegne, er selskabet som altovervejende hovedregel bundet af dispositionen, jf. selskabslovens § 136, stk. 1. Bestemmelsen oplister selv fire undtagelser til denne hovedregel:
(...)
- Side 283 -
...§ 136, stk. 1, nr. 3, 2. leds selvstændige betydning viser sig navnlig i de tilfælde, hvor et tegningsberettiget medlem ikke overskrider sin bemyndigelse, men til trods herfor tilsidesætter selskabets interesser i væsentlig grad. I dette tilfælde vil situationen ikke være omfattet af selskabslovens § 136, stk. 1, nr. 3, 1. led, men alene af 2. led.
(...)
...FDR) 2015.2. Som det fremgår, har litteraturen dog hovedsageligt beskæftiget sig med spørgsmålet om, hvad selskabslovens § 136 kan anvendes til, og ikke spørgsmålet om, hvornår den kan anvendes.663663 Se dog Lars Hedegaard Kristensen & Henrik Kure: Den selskabsretlige tegningsret og pligten til at varetage selskabets interesse i ET 2017 s. 210.
- Side 284 -
...dels fordi anvendelsen af disse bestemmelser – i lighed med § 136 – i et vist omfang forudsætter en stillingtagen til, om der er sket en tilsidesættelse af selskabets interesser, jf. nærmere herom nedenfor. Formålet med at analysere §§ 127 og 131 er derfor at belyse, om en sådan analyse tillige vil kunne anvendes som bidrag til fortolkningen af § 136.
...væsentlig interesse deri, der kan være modstridende med selskabets. Den daværende Erhvervs- og Selskabsstyrelse har i et notat af 16. februar 1996 i forhold til fortolkningen af den tidligere § 58 i aktieselskabsloven anført følgende om fortolkningen af begrebet ‘væsentlig interesse’:664664 Bunch & Whitt: Selskabsloven med kommentarer, 2018 s. 541.
- Side 285 -
...dispositionsadgang (vores numeriske markering)669669 Det skal bemærkes, at der er diskussion om, hvad retsfølgen er af, at der bliver foretaget en disposition i strid med selskabslovens § 127. Se opsummerende om denne diskussion Morten Max Ibenfeldt: Selskabets interesse i relation til tredjemandspant – en analyse af nyere retspraksis i U 2017 B 192.:
(...)
- Side 286 -
...interesse, næppe kan rammes af § 127.671671 Om der er sket tilsidesættelse af selskabets interesse kan dog ikke være afgørende for den juridiske vurdering af, hvorvidt aftalen objektivt er urimelig, men fra et rent logisk synspunkt er det svært at forestille sig en objektivt urimelig aftale, der ikke strider med selskabets interesse. Hvad enten selskabet
(...)
- Side 287 -
over for en medkontrahent påberåber sig selskabslovens §§ 127, 131 eller 136, påkalder begrebet ‘selskabets interesse’ sig derfor betydelig interesse.672672 Lars Hedegaard Kristensen & Henrik Kure: Den selskabsretlige tegningsret og pligten til at varetage selskabets interesse i ET 2017 s. 210.
- Side 288 -
...ved at skulle manøvrere rundt selv inden for selskabslovens § 136, stk. 1. Et ejendomsselskab havde givet håndpant i fire ejerpantebreve til sikkerhed for et koncernforbundet selskabs gæld til en bank. En af rettens bærende argumenter for sit resultat var, at der ikke fandtes en tilstrækkelig forretningsmæssig begrundelse for pantsætningen, og at den
(...)
- Side 289 -
...retspraksis i U 2017 B 192 og Lars Hedegaard Kristensen & Henrik Kure: Den selskabsretlige tegningsret og pligten til at varetage selskabets interesse i ET 2017 s. 210. Da banken, baseret på den for retten forelagte bevisførelse, var vidende herom, synes betingelserne i det bagvedliggende princip bag § 136, stk. 1, nr. 3, at have været opfyldt.
(...)
- Side 290 -
...det i teorien fremsatte synspunkt vedrørende kautions- og pantsætningsforpligtelser til fordel for øvrige koncernselskaber, men åbner alligevel op for, at typen af koncernforbindelse kan få betydning. Det kan ikke af Kiwi-afgørelsen udledes, om ‘formodningsreglen’ tillige finder anvendelse i moder/datterselskabsforhold, men dette synes ikke at være
- Side 291 -
Anvendelse af selskabslovens §§ 131 og 136 kræver, at medkontrahenten er i ond tro. Vurderingen af, hvorvidt dette er tilfældet, er imidlertid ikke altid ligetil. Werlauff har forsøgt at opstille en skyldsøjle til beskrivelse af god-
(...)
- Side 292 -
...som indeholder en undersøgelsespligt.690690 Erik Werlauff: Om stillingsfuldmagt og tegningsbeføjelse i U 2017 B 267. Ifølge Werlauff er godtroskravet altså ikke ens i alle situationer, hvilket efter vores opfattelse er korrekt. Spørgsmålet er herefter, om der er – eller kan være – forskel i godtroskravet i relation til særligt selskabslovens § 136.
(...)
Selskabslovens § 136, stk. 1, nr. 2 og 3 indeholder begge det almindelige godtrodskrav; vidste eller burde tredjemand vide, at den pågældende disposition var hhv. i strid med selskabets formål, lå uden for den tegningsberettigedes bemyndigelse, eller at selskabets interesser blev væsentligt tilsidesat ved den
(...)
- Side 293 -
pågældende disposition? Godtrodskravet i selskabslovens § 136, stk. 1, nr. 2. og 3 er derfor umiddelbart identiske.
(...)
Selskabslovens § 136, stk. 1, nr. 3, er ikke direktivbaseret, men derimod en rent dansk opfindelse. I forarbejderne til bestemmelsen anføres det, at det almindelige godtrosbegreb finder anvendelse.692692 Bet. nr. 1498/2008 s. 926. Fortolkningen af godtroskravet i nr. 2 og 3 synes derfor ikke umiddelbart ens.
(...)
Der synes ikke at være åbenlyse argumenter for, at godtroskravet ved indsigelse om overskridelse af selskabets formål efter selskabslovens § 136, stk. 1, nr. 2 og ‘alle andre indsigelser’ efter nr. 3 ikke skulle være ens, særligt
(...)
- Side 294 -
...fornødne bemyndigelse, og dennes viden afsmittede på C, hvorfor C i sidste ende ikke kunne støtte ret på aftalen og måtte udlevere pantebrevet til D.697697 Se også U 1970.96 H. Selvom afgørelsen vedrører selskabslovens § 131, kan principperne overføres til selskabslovens § 136. Se hertil Bunch & Whitt: Selskabsloven med kommentarer, 2018 s. 553.
- Side 295 -
...2.705705 Tinglysningsrettens afgørelse har ingen betydning for en efterfølgende retssag vedrørende ugyldighed efter selskabslovens §§ 127, 131 eller 136. Vurderingen af ugyldighedsspørgsmålet som følge af interessetilsidesættelse har en væsentlig betydning ved ejendomshandler, al den stund at fast ejendom i sagens natur kan udgøre betydelige værdier.
(...)
Afgørelsen U 1978.760 Ø behandler ovenstående problemstilling:706706 Selvom afgørelsen vedrører selskabslovens § 131, kan principperne overføres til selskabslovens § 136. Se hertil Bunch & Whitt: Selskabsloven med kommentarer, 2018 s. 55.
- Side 296 -
Selskabslovens §§ 127, 131 og 136 bygger alle på en grundpræmis om, at ledelsen og kapitalejerne er forpligtet til at handle i ‘selskabets interesse’. Dette fremgår alene eksplicit af ordlyden af § 136, men må, jf. diskussionen ovenfor, ligeledes siges at være det bagvedliggende princip i §§ 127 og 131.
(...)
...tegningsberettigede personer og har traditionelt været anset som udtryk for lovgivers ønske om at beskytte samhandlen: Selskabets medkontrahent skal kunne forlade sig på, at den tegningsberettigede ledelse kan indgå bindende retshandler på selskabets vegne uden risiko for, at retshandlens gyldighed senere anfægtes. Set i lyset af dette formål har der været
(...)
- Side 297 -
...at anvende selskabslovens § 136 som et alternativ til omstødelsesreglerne. Det kan dog få en betydning i den bevismæssige sammenhæng; kurator kan lettere løfte bevisbyrden end inden konkursen, idet det kan anføres, at selskabets interesse ikke blev honorereret hverken direkte eller over en længere tidsperiode, idet selskabet jo netop gik konkurs.«
(...)
- Side 298 -
...en majoritetskapitalejer, aftaler der på kort sigt indebærer en ulempe, men på længere sigt (måske?) også en fordel for selskabet. I stedet for at anskue selskabslovens § 136, stk. 1, nr. 3, som et modsætningsforhold mellem på den ene side hensynet til selskabet og hensynet til samhandlen, bør bestemmelsen efter vores opfattelse ses, som det den er
(...)
- Side 299 -
...skrives under på selvsamme aftale. Selskabslovens § 136, stk. 1, nr. 3, pålægger ikke de facto en samhandelspartner en undersøgelsespligt, inden der indgås en aftale med et selskab. Den er en nødventil, der kan bringes i anvendelse i de (heldigvis) relativt sjældne tilfælde, hvor der kan være berettiget tvivl om selskabets interesse i at indgå aftalen.
(...)
...afhængig af dispositionens karakter osv. Det er disse detailspørgsmål, hvortil der med lethed kan tilføjes yderligere, der er langt mere interessante end en overordnet diskussion om, hvorvidt selskabslovens § 136, stk. 1, nr. 3, har en berettigelse. Det har den – alene som en nødventil – men i nogle (få) tilfælde er det netop dét, der er brug for.