Generalforsamlingen kan ved bestemmelse i vedtægterne bemyndige det centrale ledelsesorgan til at forhøje selskabskapitalen. Bemyndigelsen kan gives for en eller flere perioder på indtil 5 år ad gangen.
Stk. 2 Generalforsamlingen kan endvidere ved bestemmelse i vedtægterne bemyndige det centrale ledelsesorgan til at udstede konvertible gældsbreve eller warrants, jf. § 169, hvis den samtidig bemyndiger det centrale ledelsesorgan til at foretage den dertil hørende kapitalforhøjelse, jf. stk. 1. Bemyndigelsen kan gives for en eller flere perioder på indtil 5 år ad gangen.
Stk. 3 Ved bemyndigelse efter stk. 1 og 2 skal vedtægterne angive,
-
1) hvilken af de forhøjelsesmetoder, som er angivet i dette kapitel, bemyndigelsen vedrører,
-
2) datoen for ophøret af den periode, der er nævnt i stk. 1 eller stk. 2, 2. pkt.,
-
3) det højeste beløb, hvormed det centrale ledelsesorgan kan forhøje kapitalen, samt
-
4) bestemmelser om de forhold, der er nævnt i § 158, nr. 2, 6, 7 og 10-12.
Stk. 4 Hvis forhøjelsen helt eller delvis skal kunne ske på anden måde end ved kontant indbetaling, skal dette angives i vedtægterne. Der skal endvidere gives oplysning om generalforsamlingens beslutning om eventuelle afvigelser fra de hidtidige kapitalejeres fortegningsret, jf. § 162.
Lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter § 214, stk. 6 Bekendtgørelse om finansielle rapporter for forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser § 140, stk. 1, nr. 4 Bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl. § 149, stk. 1, nr. 4 Årsregnskabsloven § 107a, stk. 1, nr. 4 Lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder § 47, stk. 1 Lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder § 59b, stk. 1