- Side 90 -
I kapitalselskaber, hvor alle kreditorer er betalt, kan opløsning ske ved, at kapitalejerne over for Erhvervs- og Selskabsstyrelsen afgiver en erklæring om, at al gæld, forfalden som uforfalden, er betalt, og at det er besluttet at opløse kapitalselskabet, jf. selskabslovens § 216, stk. 1.
(...)
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan efter selskabslovens § 216, stk. 2, kun registrere opløsningen, hvis erklæringen er modtaget i styrelsen senest 2 uger efter underskrivelsen og er vedlagt en erklæring fra told- og skatteforvaltningen om, at der ikke foreligger skatte- og afgiftskrav vedrørende kapitalselskabet.
(...)
- Side 91 -
Kapitalejerne hæfter personligt, solidarisk og ubegrænset for gæld, forfalden som uforfalden, som bestod på tidspunktet for erklæringens afgivelse, jf. selskabslovens § 216, stk. 4. I det omfang, der er overskydende midler, fordeles disse til kapitalejerne.