Selskabsloven § 28

Denne konsoliderede version af selskabsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om aktie- og anpartsselskaber (selskabsloven)

Lov nr. 470 af 12. juni 2009,
jf. lovbekendtgørelse nr. 331 af 20. marts 2025

Vedtægter
§ 28

Vedtægterne for et kapitalselskab skal indeholde oplysning om:

  • 1) Kapitalselskabets navn og eventuelle binavne,

  • 2) kapitalselskabets formål,

  • 3) selskabskapitalens størrelse og antallet af kapitalandele eller kapitalandelenes pålydende værdi,

  • 4) kapitalandelenes rettigheder,

  • 5) kapitalselskabets ledelsesorganer, herunder oplysning om den valgte ledelsesstruktur, jf. § 111, og i aktieselskaber oplysning om antallet eller mindste og højeste antal medlemmer af de forskellige ledelsesorganer og eventuelle suppleanter samt valgperioden for medlemmerne af det øverste ledelsesorgan,

  • 6) indkaldelse til generalforsamling og

  • 7) kapitalselskabets regnskabsår.