Ejerbogen for et kapitalselskab, som har udstedt navnekapitalandele, skal indeholde følgende oplysninger, jf. dog stk. 3:
-
1) Kapitalejers samlede beholdning af kapitalandele.
-
2) Kapitalejers og panthavers navn og bopæl og for virksomheder navn, cvr-nummer og hjemsted, jf. stk. 2.
-
3) Dato for erhvervelse, afhændelse eller pantsætning, herunder kapitalandelenes størrelse.
-
4) De stemmerettigheder, der er knyttet til kapitalandelene.
Stk. 2 Er kapitalejeren eller panthaveren en udenlandsk statsborger eller en udenlandsk juridisk person, skal meddelelsen, jf. § 53, stk. 1, vedlægges anden dokumentation, der sikrer en entydig identifikation af kapitalejeren eller panthaveren.