Generalforsamlinger indkaldes og tilrettelægges af det centrale ledelsesorgan.
Stk. 2 Har kapitalselskabet ikke et centralt ledelsesorgan, eller undlader det centrale ledelsesorgan at indkalde en generalforsamling, som skal afholdes efter loven, vedtægterne eller en generalforsamlingsbeslutning, indkaldes denne af Erhvervsstyrelsen efter anmodning fra et medlem af kapitalselskabets øverste eller centrale ledelsesorgan, kapitalselskabets eventuelle generalforsamlingsvalgte revisor, jf. § 144, stk. 1, eller en kapitalejer. Styrelsen kan fastsætte generalforsamlingens dagsorden.
Stk. 3 I den seneste lovbekendtgørelse på Retsinformation er § 2, nr. 2, i ændringslov nr. 631 af 8. juni 2016 ikke implementeret korrekt. Vi har implementeret ændringen, som den er vedtaget i ændringslov nr. 631 af 8. juni 2016. En generalforsamling, som er indkaldt af Erhvervsstyrelsen, ledes af en person, som styrelsen har bemyndiget dertil, og det centrale ledelsesorgan skal udlevere kapitalselskabets ejerbog, generalforsamlingsprotokol og revisionsprotokol, hvis revisor fører en sådan. Udgifterne ved generalforsamlingen udlægges af styrelsen, men afholdes endeligt af kapitalselskabet.
Stk. 4 Uanset bestemmelserne i § 77 kan Erhvervsstyrelsen beslutte, at en generalforsamling, der er indkaldt af styrelsen i henhold til stk. 2, alene skal afholdes ved fysisk fremmøde eller som delvis eller fuldstændig elektronisk generalforsamling, og uanset bestemmelserne i § 87, at den skal afholdes i styrelsens hjemstedskommune.
Lov om finansiel virksomhed § 84, stk. 1 Lov om finansiel virksomhed § 88, stk. 1 Lov om finansiel virksomhed § 243a, stk. 3 Lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter § 177, stk. 3 Forsikringsvirksomhedsloven § 236, stk. 1 Lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder § 47, stk. 1 Lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder § 59b, stk. 1