Forfattere: Henrik Peytz
Udgivelsesdato: 29. november 2019
ISBN: 9788757440744
- Side 289 -
...selskabsskattelovens § 31 A, stk. 2, var tilstrækkelig hjemmel til, at betaling for skattemæssige underskud efter de engelske Consortium Relief-regler ikke skulle beskattes. Der var heller ikke hjemmel til at fravige udgangspunktet i statsskattelovens § 4, hvorfor der heller ikke kunne ske fritagelse fra beskatning efter selskabsskattelovens § 32, stk. 9.
- Side 356 -
SKM 2008.728 DEP – TfS 2008.1205 Skd. Skatteministeriets kommentar til en række spørgsmål og bemærkninger fra FSR til lovforslagene L 110 A og L 110 B. Til selskabsskattelovens § 31 D bemærkede Skatteministeriet blandt andet, at reglerne heri kun gjaldt
(...)
- Side 357 -
...opfyldt. Skatteministeriet bemærkede endvidere, at når aktierne i et datterselskab blev overdraget vederlagsfrit til et søsterselskab, skulle der foretages avanceopgørelse, som om aktierne var solgt til handelsværdien på tilskudstidspunktet. Tilskuddet blev ikke skattepligtigt som følge af, at der realiseredes et tab på aktierne ved overdragelsen.
- Side 358 -
4. og 7. pkt. i selskabsskattelovens § 31 D, stk. 1, foreslås ophævet, da indholdet ikke længere er aktuelt.«
(...)
...gældseftergivelse ville være skattefri for datterselskabet efter selskabsskattelovens § 31 D. Da det var muligt at adskille den gæld på mellemregningskontoen, der vedrørte betaling for modydelser, fra rene pengelån, fandt Skatterådet ikke, at det havde betydning for skattefriheden, at begge former for gæld blev afbrudt, inden gældseftergivelsen fandt sted, jf.
(...)
- Side 359 -
...fandt, at disse datterselskaber var rette omkostningsbærere for udgifterne til forsikringspræmien, og at moderselskabet ville overføre en økonomisk formuefordel, uden at det var forbundet med aktieudstedelse eller tilbagebetalingsforpligtelse. Moderselskabet var derfor ikke den rette omkostningsbærer af forsikringspræmien, og en betaling af præmien
(...)
- Side 360 -
...at dette udløste skat. Dette bekræftede Skatterådet, jf. selskabsskattelovens § 31 D. SKM 2016.470 SR – TfS 2016.545 SR Et dansk anpartsselskab var en del af en international koncern. Denne var 100 pct. ejet af et selskab i USA. Det danske selskab indgik en låneaftale med et andet selskab. Som følge af en tilpasning af kapitalstrukturen hos långi-
(...)
- Side 361 -
...31. Skatterådet fandt, at betingelserne for skattefrihed for tilskud efter selskabsskattelovens § 31 D var opfyldt, hvorfor et eventuelt tilskud i forbindelse med gældskonverteringen ikke ville være skattepligtigt for datterselskabet, jf. selskabsskattelovens § 31 D. Skatterådet fandt heller ikke, at der ville indtræde beskatning af medarbejderne.
(...)
- Side 362 -
...fandt, at det var formålet med koncernbidraget at opnå sambeskatning i Norge, og at bidraget fulgte de norske skatteregler. Ud fra den betragtning kunne koncernbidraget ikke anses for at have passeret det danske selskab, jf. også SKM 2005.61 LR. Koncernbidraget til det norske datterselskab ville derfor ikke udløse beskatning af det danske selskab.
...af selskabsskattelovens § 31 D, jf. lov nr. 343 af 18. april 2007, blev det muligt at yde skattefri tilskud mellem koncernforbundne selskaber, jf. selskabsskattelovens § 31 C. Beskatning af tilskud til selskaber – ydet af et selskab, der er eller kan være sambeskattet med modtageren – er således ophævet (forudsat at visse betingelser er opfyldte).
(...)
- Side 363 -
...finde anvendelse på andre udbytteudlodninger eller tilskud til indirekte aktionærer. Deklarerede udbytter og andre udbytteudlodninger omfatter som udgangspunkt alt, hvad der af selskabet udloddes til aktionærer, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1. Hvis tilskudsmodtageren ejer aktier i det selskab, der yder tilskuddet, er der således tale om udbytte.
(...)
Betalinger til et selskabs direkte eller indirekte aktionærer kan dog være omfattet af selskabsskattelovens § 31 D, når der ikke er tale om deklarerede udbytter, og det selskab, der yder betalingen, har fradrag for betalingen efter udenlandske regler.
(...)
Der foreslås to justeringer af reglerne i selskabsskattelovens § 31 D.
(...)
For det første foreslås at ændre selskabsskattelovens § 31 D, stk. 2, så der ikke skelnes mellem deklarerede og ikke-deklarerede udbytter. Det fastslås således, at udbytteudlodninger ikke er omfattet af reglerne i selskabsskattelovens § 31 D, stk. 2.
(...)
Den gældende bestemmelse i selskabsskattelovens § 31 D, stk. 2, hvorefter ikke-deklarerede udbytter kan anses for at være skattepligtige tilskud, hvis udbyttegiveren har fradrag for udbytteudlodningen, foreslås overført til reglerne i selskabsskattelovens § 13 om beskatning af udbytte.
(...)
- Side 364 -
...stk. 5, skal der foretages indeholdelse af skat på tilskud, hvis tilskudsmodtageren ville have været begrænset skattepligtig af udbytter fra tilskudsyderen, jf. § 2, stk. 1, litra c, hvis tilskudsmodtageren var moderselskab til tilskudsyderen. Indeholdelsen sker efter reglerne i kildeskattelovens §§ 65 og 65 A om indeholdelse af kildeskat på udbytter.
(...)
De foreslåede bestemmelser træder i stedet for selskabsskattelovens § 31 D, stk. 2, hvorefter ikke-deklarerede udbytter kan anses for at være skattepligtige tilskud, hvis udbyttegiveren har fradrag for udbytteudlodningen.
(...)
- Side 365 -
...Selskabsskattelovens § 31 D, stk. 2, omfattede ikke udbytteudlodninger, og dette gjaldt ligeledes en afståelsessum, der skulle kvalificeres som udbytte efter ligningslovens § 16 B. På baggrund heraf fandt Skatterådet, at aktierne ikke kunne overføres som et skattefrit tilskud. Selskaberne var omfattet af ligningslovens § 2 og skulle anvende armslængdevilkår.
- Side 381 -
...medregnes til den skattepligtige indkomst, jf. selskabsskattelovens § 31 D, vil en koncern ganske enkelt kunne indrette sig sådan, at betingelserne i selskabsskattelovens § 31 D ikke er opfyldt, og tilskuddet derfor bliver skattepligtigt. Eksempelvis kan koncernen lade et søsterselskab, som ikke ejes i en sammenhængende periode på 1 år, yde tilskuddet.
- Side 454 -
...selskabsskattelovens § 31 A, stk. 2, var tilstrækkelig hjemmel til, at betaling for skattemæssige underskud efter de engelske Consortium Relief-regler ikke skulle beskattes. Der var heller ikke hjemmel til at fravige udgangspunktet i statsskattelovens § 4, hvorfor der heller ikke kunne ske fritagelse fra beskatning efter selskabsskattelovens § 32, stk. 9.