Forfattere: Anne Sofie Højrup Bondegaard
Udgivelsesdato: 30. oktober 2023
ISBN: 9788757450453
Bemærk, at § 8D blev ændret efter bogens udgivelsesdato. Se i forarbejderne til § 8D, om det har en betydning.
- Side 440 -
...mellem på den ene side § 8 C, der fastsætter reglernes anvendelsesområde, og på den anden side selskabsskattelovens § 8 D og § 2 C, der fastsætter værnsreglernes virkning. Denne relativt skarpe opdeling er usædvanlig for dansk skattelovgivning, og anvendelsen af værnsreglerne stiller krav til en præcis navigation mellem lovbestemmelserne. Et væsentligt
- Side 442 -
Selskabsskattelovens § 8 D, stk. 1, om dobbelt fradrag, § 8 D, stk. 2, om fradrag uden medregning og § 8 D, stk. 3, om importerede hybride mismatch er alle såkaldte linking-regler. Bestemmelserne fungerer ved at tilpasse den skattemæssige behandling af en nærmere bestemt transaktion til den skattemæssige behandling af transaktionen i en anden stat.
(...)
- Side 443 -
...definition af de situationer, som udgør et hybridt mismatch. De oplistede situationer er kendetegnet ved at medføre et mismatchresultat på grund af et hybridt element, herunder en hybrid enhed. Såfremt der foreligger et hybridt mismatch, følger den skattemæssige korrektion af skatteundgåelsesdirektivets artikel 9, henholdsvis selskabsskattelovens § 8 D.
(...)
- Side 444 -
...struktureret arrangement. Det må konkluderes, at Danmarks implementering af det for værnsreglerne centrale EU-retlige begreb tilknyttet selskab er utilstrækkelig, og at definitionen i selskabsskattelovens § 8 C, stk. 1, nr. 17, derfor bør ændres til også at omfatte skattemæssigt transparente enheder, således at Danmark opfylder sin implementeringspligt.
(...)
...deltagernes kendskab til de skattemæssige konsekvenser, markedsføringen af arrangementet, den modtagne rådgivning mv. Dette subjektive element indebærer en retsusikkerhed for såvel skatteydere som skattemyndigheder, som står i modsætning til det af OECD opstillede mål om, at linking-reglerne skal kunne anvendes automatisk, jf. kapitel 6, afsnit 5.
(...)
...alene foretage den subsidiære korrektion, hvis ingen andre stater har foretaget den primære korrektion – og vice versa. Analysen af de enkelte værnsregler viser dog, at selve opgørelsen af indkomstkorrektionen langtfra er enkel. Tværtimod forudsætter korrektionen en række beregninger af indkomstopgørelsen og beskatningen i både Danmark og de øvrige
(...)
- Side 445 -
...2015-metoden eller 2017-metoden, hvor såvel BEPS action 2-rapporten som skatteundgåelsesdirektivet giver valgfrihed for de implementerende medlemsstater.22. Se nærmere kapitel 8, afsnit 7.3. Som nærmere anført i kapitel 8, må det dog antages, at anvendelse af 2017-metoden bedst sikrer overensstemmelse med EU-rettens traktatbestemte frihedsrettigheder.
(...)
...2-rapporten anviser i den forbindelse en tretrinsmodel til anvendelse på koncernplan ved prioriteringen af de enkelte indkomstkorrektioner.33. Se nærmere kapitel 10, afsnit 6. Derimod må det anses for uafklaret, hvordan den enkelte danske skatteyder, jf. selskabsskattelovens § 8 D, stk. 3, skal sikre og dokumentere opfyldelsen af denne tretrinsmodel.
(...)
- Side 446 -
...analyse ikke tager tilstrækkeligt højde for samspillet med eksempelvis andre værnsregler, kildebeskatning, udbyttebeskatning mv., kan anvendelsen af værnsreglerne medføre dobbeltbeskatning. Tilsvarende kan den komplicerede beregning af indkomstkorrektionerne medføre, at der ikke tages højde for eksempelvis regler om underskudsfremførsel, endelige tab mv.
- Side 447 -
...klassisk hybrid enhed i forhold til andre stater. Som det fremgår af kapitel 11, kan dette i visse tilfælde medføre utilsigtet dobbeltbeskatning. Denne bivirkning af omkvalifikationen efter selskabsskattelovens § 2 C er forudsat i bestemmelsens forarbejder, hvoraf det fremgår, at linking-reglerne i selskabsskattelovens § 8 D i så fald finder anvendelse.
- Side 448 -
...den skatteretlige kvalifikation af udenlandske enheder følge den skatteretlige kvalifikation af enheden i den stat, hvor enheden er inkorporeret. I modsætning til § 2 C, hvorefter en dansk enhed omkvalificeres i henhold til den skatteretlige kvalifikation i deltagerstaten, vil etableringsstatens skatteretlige kvalifikation af enheden være afgørende.