Serviceloven § 130

Denne konsoliderede version af serviceloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om social service

Lov nr. 573 af 24. juni 2005,
jf. lovbekendtgørelse nr. 155 af 11. februar 2025

Sagsbehandling, administration m.v.
§ 130

Som grundlag for kommunalbestyrelsens afgørelser efter §§ 125 og 128, § 128 b, stk. 2, §§ 128 c-128 f og § 136 a, stk. 3, skal der foreligge

  • 1) oplysninger om den socialpædagogiske hjælp og pleje efter kapitel 16, der har været iværksat før den påtænkte afgørelse om iværksættelse af foranstaltningerne,

  • 2) oplysninger om den forventede periode, i hvilken foranstaltningerne vil være nødvendige, og

  • 3) pårørendes og en eventuel værges bemærkninger til de påtænkte foranstaltninger.