Sessionsbekendtgørelsen § 14

Denne konsoliderede version af sessionsbekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse om Forsvarets Dag, herunder session og indkaldelse til værnepligtstjeneste mv.

Bekendtgørelse nr. 66 af 11. januar 2017

§ 14

Sessionsafgørelsen udskydes, hvis de foreliggende oplysninger ikke er tilstrækkelige til, at den værnepligtiges egnethed kan bedømmes. Tilsvarende kan afgørelsen udskydes for en værnepligtig med helbredsmangler, der må antages at kunne bedres.

Stk. 2 Værnepligtige, der har fået udskudt sessionsafgørelsen, kan kræve at blive endeligt sessionsbehandlet inden udgangen af året efter det år, hvor de er mødt på session første gang. På denne session kan afgørelsen dog udskydes til første halvår i det følgende år, hvis de nødvendige oplysninger endnu ikke foreligger, jf. værnepligtslovens § 15, stk. 2 og 3.