Indkaldelsesordren sendes som Digital Post, og hvis det ikke er muligt som anbefalet brev. I situationer, hvor den værnepligtige indgår aftale om værnepligt på Forsvarets Dag, kan indkaldelsesordren udleveres på dagen.
Stk. 2 Imødekommer indkaldelsesordren den værnepligtiges ansøgning om ændret indkaldelse, kan ordren sendes som Digital Post, og hvis det ikke er muligt med almindeligt brev.
Stk. 3 Politiet udleverer indkaldelsesordren til en værnepligtig, hvis det ikke på anden måde har været muligt at udlevere den til ham.