Erklæringer omfattet af § 16 skal, medmindre ordningen er omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 4, eller § 53 B, stk. 2, være vedlagt følgende:
-
1) Fuldmagt fra forsikringstageren m.v. til told- og skatteforvaltningen til indseende i ordningen i det udenlandske selskab.
-
2) En erklæring fra det udenlandske selskab, jf. dog § 19, hvori selskabet angiver at ville påtage sig hvert år af egen drift senest den 31. januar at sende følgende oplysninger vedrørende ordningen for det foregående kalenderår til told- og skatteforvaltningen:
-
a) De oplysninger, der er nævnt i § 17, stk. 1, nr. 1 og 2, og oplysninger til identifikation af ordningen, jf. § 17, stk. 1, nr. 3.
-
b) Ordningens indestående ved kalenderårets udgang.
-
c) Årets udbetalinger fra ordningen.
-
d) Årets afkast af ordningen opgjort efter pensionsafkastbeskatningslovens §§ 3-5, medmindre selskabet i stedet sender oplysning om årets skattepligtige afkast opgjort som forskellen mellem på den ene side forsikringens kapitalværdi ved årets udgang med tillæg af udbetalinger i årets løb og på den anden side forsikringens kapitalværdi ved årets begyndelse med tillæg af indbetalinger i årets løb, i hvilket tilfælde selskabet i stedet for oplysning om ordningens indestående ved kalenderårets udgang, jf. litra b, sender oplysning om kapitalværdien af ordningen ved kalenderårets udgang. Efter pensionsafkastbeskatningslovens § 4, stk. 1, 1. pkt., skal dog alene medregnes forskellen mellem værdien af forsikringens depot ved indkomstårets udgang korrigeret efter pensionsafkastbeskatningslovens § 4, stk. 3, og værdien af forsikringens depot ved indkomstårets begyndelse korrigeret efter pensionsafkastbeskatningslovens § 4, stk. 4.
-
e) Oplysning om ordningens ophør eller overdragelse med angivelse af tidspunktet for dette.
-
Stk. 2 Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om afgivelse af oplysninger efter stk. 1.