Skattekontrolloven § 58

Denne konsoliderede version af skattekontrolloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Skattekontrollov

Lov nr. 1535 af 19. december 2017,
jf. lovbekendtgørelse nr. 12 af 8. januar 2024,
som ændret ved lov nr. 755 af 13. juni 2023, lov nr. 482 af 22. maj 2024, lov nr. 1214 af 26. november 2024, lov nr. 1454 af 10. december 2024, lov nr. 1473 af 10. december 2024, lov nr. 16 af 14. januar 2025 og lov nr. 96 af 4. februar 2025

§ 58

En erhvervsdrivende har efter anmodning pligt til at give told- og skatteforvaltningen oplysning om den omsætning, virksomheden har haft med eller formidlet for andre navngivne erhvervsdrivende, og de arbejder, virksomheden har udført for eller ladet udføre hos andre navngivne erhvervsdrivende.

Stk. 2 Omsætningen eller arbejdets karakter, omsatte varemængder, vederlagets størrelse, tidspunktet for omsætningen eller arbejdets udførelse, og hvornår og hvorledes vederlaget er erlagt, skal efter anmodning specificeres.

Stk. 3 Produktions-, indkøbs- og salgsforeninger og lignende erhvervsorganisationer har tillige pligt til at oplyse om organisationens eller foreningens mellemværende med sine erhvervsdrivende medlemmer, jf. stk. 1 og 2.

Stk. 4 Oplysningerne, jf. stk. 1-3, skal være nødvendige for skattekontrollen.