Skattekontrolloven § 6

Denne konsoliderede version af skattekontrolloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Skattekontrollov

Lov nr. 1535 af 19. december 2017,
jf. lovbekendtgørelse nr. 12 af 8. januar 2024,
som ændret ved lov nr. 755 af 13. juni 2023, lov nr. 482 af 22. maj 2024, lov nr. 1214 af 26. november 2024, lov nr. 1454 af 10. december 2024, lov nr. 1473 af 10. december 2024, lov nr. 16 af 14. januar 2025 og lov nr. 96 af 4. februar 2025

§ 6

Efter indstilling fra Skatterådet fastsætter skatteministeren regler om Mindstekravsbekendtgørelsen for større virksomheder Mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder

  • 1) pligten for erhvervsdrivende til inden oplysningsfristens udløb, jf. §§ 11-13, at udarbejde og indgive til told- og skatteforvaltningen et skattemæssigt årsregnskab for den senest afsluttede regnskabsperiode som grundlag for indkomstopgørelsen, herunder om det regnskabsmæssige grundlag for det skattemæssige årsregnskab,

  • 2) hvilke erhvervsdrivende der efter nr. 1 skal give supplerende oplysninger i oplysningsskemaet, jf. § 5, til brug for told- og skatteforvaltningens kontrol af grundlaget for de erhvervsdrivendes indkomstopgørelser, og

  • 3) opbevaring af det skattemæssige årsregnskab og af regnskabsmateriale, som har betydning for opgørelsen af den erhvervsdrivendes skattepligtige indkomst, medmindre regnskabsmaterialet er omfattet af bogføringslovens § 12, stk. 1.

Stk. 2 Indsender den skattepligtige ikke et skattemæssigt årsregnskab, eller opbevarer den skattepligtige ikke det skattemæssige årsregnskab og regnskabsmaterialet i overensstemmelse med de regler, som er udstedt i medfør af stk. 1, kan told- og skatteforvaltningen foretage en skønsmæssig ansættelse, jf. § 74.