Skattekontrolloven-GAMMEL § 3C

Denne konsoliderede version af skattekontrolloven-GAMMEL er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

ophæves den 1. januar 2019

Skattekontrolloven

Lov nr. 392 af 12. juli 1946,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013,
som ændret ved lov nr. 1336 af 19. december 2008, lov nr. 118 af 7. februar 2012, lov nr. 926 af 18. september 2012, lov nr. 1354 af 21. december 2012, lov nr. 649 af 12. juni 2013, lov nr. 1634 af 26. december 2013, lov nr. 528 af 28. maj 2014, lov nr. 1286 af 9. december 2014, lov nr. 1374 af 16. december 2014, lov nr. 1376 af 16. december 2014, lov nr. 739 af 1. juni 2015, lov nr. 1883 af 29. december 2015, lov nr. 1884 af 29. december 2015, lov nr. 1885 af 29. december 2015, lov nr. 430 af 18. maj 2016, lov nr. 624 af 8. juni 2016, lov nr. 652 af 8. juni 2016, lov nr. 1554 af 13. december 2016, lov nr. 473 af 17. maj 2017, lov nr. 1535 af 19. december 2017, lov nr. 1555 af 19. december 2017, lov nr. 1569 af 19. december 2017 og lov nr. 1682 af 26. december 2017

§ 3C

Den regnskabsføring, der skal lægges til grund for en skattemæssig opgørelse og opgørelse af arbejdsmarkedsbidrag, kan foretages i fremmed valuta efter reglerne i bogføringsloven og årsregnskabsloven.

Stk. 2 Pligtmæssige meddelelser til danske skattemyndigheder skal foretages i dansk mønt. Skatteministeren kan fastsætte særlige regler for omregning mellem et regnskab i fremmed valuta og pligtmæssige oplysninger i dansk mønt.

Stk. 3 Uanset stk. 1 og bestemmelser udstedt efter stk. 2, 2. pkt., kan skattepligtige som nævnt i stk. 6 udarbejde det skattemæssige årsregnskab i én fremmed valuta og omregne resultatet til dansk mønt, jf. stk. 7. Opgørelser m.v. af betydning for skatteansættelsen foretages i den valgte fremmede valuta inden omregningen af resultatet til dansk mønt. Det er en betingelse, at den skattepligtige inden begyndelsen af det første indkomstår, for hvilket der vælges en anden valuta end dansk mønt, har indgivet meddelelse til told- og skatteforvaltningen om, hvilken valuta der ønskes anvendt, og om, hvilken centralbanks kurs der ønskes anvendt ved omregningen af resultatet, jf. stk. 7. Told- og skatteforvaltningen kan i særlige tilfælde dispensere fra fristen i 3. pkt.

Stk. 4 Den skattepligtige skal bogføre i den pågældende valuta eller sørge for, at bogføringen indeholder oplysninger, som til enhver tid gør det muligt at omregne til den pågældende valuta. En skattepligtig, der aflægger årsrapport efter International Accounting Standards (IAS) eller International Financial Reporting Standards (IFRS), kan alene vælge at udarbejde skattemæssigt årsregnskab i sin funktionelle valuta eller dansk mønt.

Stk. 5 Den skattepligtige kan for efterfølgende indkomstår vælge, at det skattemæssige årsregnskab skal udarbejdes i anden valuta end den, der tidligere er valgt, hvis ændringen er begrundet i virksomhedens eller koncernens forhold. Det er en betingelse, at den skattepligtige inden begyndelsen af det indkomstår, for hvilket der ønskes anvendt en anden valuta end den, der tidligere er valgt, har indgivet meddelelse til told- og skatteforvaltningen om, hvilken ny valuta der ønskes anvendt, og om, hvilken centralbanks kurs der ønskes anvendt ved omregningen af resultatet, jf. stk. 7. Det er endvidere en betingelse, at der er opnået tilladelse hertil fra told- og skatteforvaltningen. Told- og skatteforvaltningen kan i særlige tilfælde dispensere fra fristen i 2. pkt.

Stk. 6 Følgende skattepligtige har adgang til omregning som nævnt i stk. 3:

Stk. 7 I den seneste lovbekendtgørelse på Retsinformation er "aktieavancebeskatningslovens" ved en fejl blevet slettet fra henvisningerne til aktieavancebeskatningslovens § 9 og 13 A.
Vi har fastholdt den rigtige ordlyd af henvisningerne.
Omregningen af resultatet til dansk mønt, jf. stk. 3, 1. pkt., skal ske til en gennemsnitskurs for indkomståret. Ved omregning af resultatet skal der anvendes en af en centralbank fastsat valutakurs. Valget af, hvilken centralbanks valutakurs der ønskes anvendt ved omregningen af resultatet, skal anmeldes i forbindelse med meddelelsen til told- og skatteforvaltningen efter stk. 3, 3. pkt., eller stk. 5, 2. pkt. Den skattepligtige kan for efterfølgende indkomstår vælge en anden centralbanks valutakurs end den, der er valgt efter 2. pkt. Det er en betingelse, at der er indgivet meddelelse herom til told- og skatteforvaltningen inden indkomstårets begyndelse. Ved omregning af indkomstårets transaktioner anvendes den efter 2. pkt. valgte centralbanks valutakurser. Hvis denne centralbank ikke offentliggør valutakurser på den valuta, som transaktionen er foretaget i, kan der anvendes en valutakurs fastsat af en anden centralbank. Udarbejder den skattepligtige skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta, skal den skattepligtige tillige omregne uudnyttede tab omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 9 og 13 A, ejendomsavancebeskatningslovens § 6 og kursgevinstlovens §§ 31, 31 A og 32 efter 1.-7. pkt.

Stk. 8 Overgår en skattepligtig til at udarbejde det skattemæssige årsregnskab i en ny valuta, skal der foretages en opgørelse i den valgte valuta af samtlige anskaffelsessummer, afskrivningsgrundlag, foretagne afskrivninger og øvrige elementer, som indgår i indkomstopgørelsen. Opgørelsen foretages ved omregning af de hidtidige anskaffelsessummer m.v. med valutakursen pr. skæringstidspunktet for indgangen til det første indkomstår, hvori den nye valuta anvendes. Ved omregning pr. skæringstidspunktet anvendes den efter stk. 7, 2. pkt., valgte centralbanks valutakurser. Hvis denne centralbank ikke offentliggør valutakurser på den valuta, som transaktionen er foretaget i, kan der anvendes en valutakurs fastsat af en anden centralbank.

Stk. 9 Medfører en virksomhedsomdannelse omfattet af lov om skattefri virksomhedsomdannelse, en ændring af skattemæssig kvalifikation efter selskabsskattelovens §§ 2 A eller 2 C, eller en fusion, en spaltning eller en tilførsel af aktiver omfattet af fusionsskatteloven eller selskabsskattelovens § 8 A overgang til en ny valuta, sker omregningen af anskaffelsessummer, afskrivningsgrundlag, foretagne afskrivninger samt øvrige elementer, som indgår i indkomstopgørelsen, jf. stk. 8, pr. fusionens m.v. vedtagelsestidspunkt. Hvis virksomhedsomdannelsen, fusionen, spaltningen eller tilførslen af aktiver gennemføres med tilbagevirkende kraft, sker omregningen efter 1. pkt. alene for de aktiver og passiver, der er i behold på vedtagelsestidspunktet, mens omregningen efter 1. pkt. for aktiver og passiver, der er afstået i perioden mellem virkningstidspunktet og vedtagelsestidspunktet, sker til valutakursen pr. afståelsestidspunktet.

Stk. 10 Hvis en skattepligtig som nævnt i stk. 6, nr. 3, deltager i en virksomhed, kan den skattepligtige ved anvendelsen af bestemmelserne i stk. 3-9 behandle virksomheden uafhængigt af sin øvrige erhvervsvirksomhed, hvis

  • 1) mindst én af deltagerne hæfter personligt for virksomhedens forpligtelser,

  • 2) den skattepligtige ikke har bestemmende indflydelse på virksomheden og

  • 3) virksomheden aflægger regnskab i en fremmed valuta.

Den skattepligtige kan for hver enkelt virksomhed alene vælge, at omregningen m.v. skal ske fra den valuta, som den pågældende virksomhed aflægger regnskab i.

Stk. 11 Stk. 10 finder anvendelse, uanset at den skattepligtige udarbejder skattemæssigt årsregnskab i dansk mønt. Det er en betingelse for anvendelsen af stk. 10, at den skattepligtige i forbindelse med meddelelsen til told- og skatteforvaltningen efter stk. 3, 3. pkt., eller stk. 5, 2. pkt., ligeledes indgiver meddelelse om, for hvilke af den skattepligtiges virksomheder stk. 10 ønskes anvendt. Hvis den skattepligtige erhverver andel i en virksomhed omfattet af stk. 10 i løbet af indkomståret, kan stk. 10 alene finde anvendelse for denne virksomhed, hvis den skattepligtige senest 14 dage efter erhvervelsen indgiver meddelelse til told- og skatteforvaltningen om, at den skattepligtige for den pågældende virksomhed ønsker at anvende stk. 10. Told- og skatteforvaltningen kan i særlige tilfælde dispensere fra fristen i 3. pkt.

Stk. 12 Hvis en skattepligtig som nævnt i stk. 6, nr. 3, der udarbejder skattemæssigt årsregnskab i en fremmed valuta efter reglerne i stk. 3-9, deltager i en virksomhed, kan den skattepligtige undlade at anvende bestemmelserne i stk. 3-9 på denne virksomhed, således at virksomheden behandles uafhængigt af den skattepligtiges øvrige erhvervsvirksomhed, hvis

  • 1) mindst én af deltagerne hæfter personligt for virksomhedens forpligtelser,

  • 2) den skattepligtige ikke har bestemmende indflydelse på virksomheden og

  • 3) virksomheden aflægger regnskab i dansk mønt.

Stk. 13 Det er en betingelse for anvendelsen af stk. 12, at den skattepligtige i forbindelse med meddelelsen til told- og skatteforvaltningen efter stk. 3, 3. pkt., eller stk. 5, 2. pkt., ligeledes indgiver meddelelse om, for hvilke af den skattepligtiges virksomheder stk. 12 ønskes anvendt. Hvis den skattepligtige erhverver andel i en virksomhed omfattet af stk. 12 i løbet af indkomståret, kan stk. 12 alene finde anvendelse for denne virksomhed, hvis den skattepligtige senest 14 dage efter erhvervelsen indgiver meddelelse til told- og skatteforvaltningen om, at den skattepligtige for den pågældende virksomhed ønsker at anvende stk. 12. Told- og skatteforvaltningen kan i særlige tilfælde dispensere fra fristen i 2. pkt.

Stk. 14 Bestemmende indflydelse, jf. stk. 10, 1. pkt., nr. 2, og stk. 12, nr. 2, kan foreligge på grund af vedtægtsbestemmelse, aftale, fælles ledelse eller anden form for ejerskab. Der foreligger bestemmende indflydelse, såfremt den skattepligtiges ejerandel direkte eller indirekte udgør mere end 50 pct., eller den skattepligtige råder over mere end 50 pct. af stemmerne i virksomheden. Ved bedømmelsen af, om den skattepligtige anses for at have bestemmende indflydelse på virksomheden, medregnes ejerandele, som ejes af selskaber, som den skattepligtige har bestemmende indflydelse på, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, og af den skattepligtiges nærtstående, jf. ligningslovens § 16 H, stk. 6, 3. og 4. pkt., eller af en fond eller trust stiftet af den skattepligtige selv eller af selskaber, som den skattepligtige har bestemmende indflydelse på, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, den skattepligtiges nærtstående m.v. eller af fonde eller truster stiftet af disse.