Vekselerere, advokater og andre personligt erhvervsdrivende, der som led i deres virksomhed forvalter midler eller udlåner penge, skal, i det omfang told- og skatteforvaltningen anmoder derom og oplysningerne er af væsentlig betydning for skatteligningen, give told- og skatteforvaltningen oplysninger om:
-
1) Kunders indskud, lån, depot eller boks.
-
2) Omsætning med eller for kunder af penge eller lignende og af kreditmidler og værdipapirer.
-
3) Aftaler med eller for kunder om terminskontrakter samt købe- og salgsretter.
-
4) Besørgelse af udbetalinger og modtagelse af indbetalinger.
-
5) Ydelse af garantier.
Oplysninger om ikke navngivne kunder kan kun kræves efter Skatterådets bestemmelse.
Stk. 2 Med henblik på skattemæssig stikprøvekontrol med navngivne og ikke navngivne personer er told- og skatteforvaltningen efter Skatterådets bestemmelse berettiget til hos banker, sparekasser, andelskasser, bankierer og vekselerere i samarbejde med disse at foretage gennemgang på stedet af regnskabsmateriale, bilag og dokumenter som nævnt i § 6, stk. 4. Ved gennemgangen kan told- og skatteforvaltningen sikre sig oplysninger som nævnt i stk. 1.