Skibsbesætningsloven § 24

Denne konsoliderede version af skibsbesætningsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om skibes besætning

Lov nr. 15 af 13. januar 1997,
jf. lovbekendtgørelse nr. 74 af 17. januar 2014,
som ændret ved lov nr. 400 af 2. maj 2016

§ 24

Den til sønæringsbeviser knyttede ret til at være fører af handels- og fiskeskibe fortabes, når indehaveren mister dansk indfødsret. Søfartsstyrelsen kan dog under særlige omstændigheder gøre undtagelse fra denne bestemmelse. Opnår den pågældende på ny dansk indfødsret, skal retten til at føre skib dermed anses for generhvervet, jf. dog § 20, stk. 3.