Kapitel 8 1 Bistand under privat skifte
En ægtefælle kan under et privat skifte af et fællesbo eller sameje om flere særejeaktiver anmode om skifterettens bistand til sagens oplysning, herunder ved
-
1) at pålægge modparten og enhver anden at give møde og afgive forklaring for skifteretten og fremlægge dokumenter og
-
2) at udmelde en sagkyndig til at foretage vurdering, jf. §§ 74-77.
Stk. 2 Skifteretten kan afvise en anmodning efter stk. 1, nr. 1, hvis bistanden har et sådant omfang eller en sådan karakter, at boet bør behandles under et skifte efter § 1.
Sager om enkelttvister, der opstår under privat skifte af ægtefællers fællesbo eller sameje om flere særejeaktiver, jf. § 2, stk. 1, kan tidligst anlægges, når der er indgivet anmodning til Familieretshuset om separation eller skilsmisse eller anlagt sag om ægteskabets omstødelse.
Stk. 2 Skifteretten kan afvise at behandle en sag om en enkelttvist, hvis den efter sit omfang og sin karakter bør behandles under et skifte efter § 1.