Skifteretten behandler sager om enkelttvister, der opstår under den pågældende skifterets behandling af et bo efter § 1 eller under privat skifte af ægtefællers fællesbo eller sameje om flere særejeaktiver, herunder om
-
1) opgørelsen og fordelingen af boets aktiver og passiver,
-
2) opgørelsen af bodelene og i givet fald af den del heraf, der indgår i bodelingen,
-
3) regulerings- og misbrugskrav, jf. kapitel 11 i lov om ægtefællers økonomiske forhold,
-
4) pensionskompensation, jf. kapitel 13 i lov om ægtefællers økonomiske forhold,
-
5) afgrænsning af særejer og
-
6) kompensationskrav i særlige situationer, jf. kapitel 12 i lov om ægtefællers økonomiske forhold.
Stk. 2 Skifteretten behandler endvidere selvstændige sager mellem ægtefæller om
-
1) kompensationskrav i særlige situationer, jf. kapitel 12 i lov om ægtefællers økonomiske forhold, og
-
2) tilsidesættelse, ændring eller fortolkning af ægtefællers bodelingsaftaler.
Stk. 3 Omfatter ægtefællers aftaler, jf. stk. 2, nr. 2, også andet end bodelingen, kan skifteretten henvise sagen til de almindelige domstole.