Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at lovpligtigt skorstensfejerarbejde tilbydes kommunens borgere.
Stk. 2 Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om, hvorledes pligten til at tilbyde borgerne det lovpligtige skorstensfejerarbejde nærmere skal tilrettelægges. Der kan herunder træffes aftaler om samarbejde mellem flere kommuner.
Stk. 3 Lovpligtigt skorstensfejerarbejde skal udføres af faglærte personer, der har bestået skorstensfejerfagets svendeprøve eller mesterskole eller anden tilsvarende uddannelse, herunder uddannelser fra et andet EU-land, et EØS-land eller andre lande, med hvilke EU har indgået særlig aftale om udøvelse af lovregulerede erhverv.
Stk. 4 Social- og Boligstyrelsen vurderer, hvorvidt en uddannelse kan anses som tilsvarende, jf. stk. 3.