Skovloven Kapitel 2

Denne konsoliderede version af skovloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om skove

Lov nr. 453 af 9. juni 2004,
jf. lovbekendtgørelse nr. 690 af 26. maj 2023,
som ændret ved lov nr. 679 af 3. juni 2023, lov nr. 322 af 2. april 2024 og lov nr. 614 af 11. juni 2024

Kapitel 2 1 Fredskovspligtens udstrækning
§ 3

Fredskovspligtige arealer er:

  • 1) Arealer, som miljøministeren har besluttet skal være fredskovspligtige.

  • 2) Arealer, der i matriklen eller tingbogen er noteret som majoratsskov.

  • 3) Arealer med skov, der ejes eller erhverves af stat, kommuner eller folkekirke, arealer, der ejes af disse, og hvor skov etableres eller indfinder sig, samt tilhørende arealer uden træbevoksning.

Stk. 2 Miljøministeren beslutter, om et areal er omfattet af stk. 1, nr. 3.

Stk. 3 Skov, der i forbindelse med en jordfordeling eller ekspropriation af afskårne arealer midlertidigt tilhører stat, kommuner eller folkekirke, og som ved erhvervelsen ikke er fredskovspligtig, er ikke omfattet af stk. 1, nr. 3.

Stk. 4 Når et areal med skov, der ikke er fredskovspligtig, erhverves af stat, kommuner eller folkekirke, eller når skov etableres eller indfinder sig på et areal, der ejes af disse, efter at arealet i en endeligt vedtaget lokalplan er udlagt til andre formål end skov, bliver arealet først fredskovspligtigt efter stk. 1, nr. 3, hvis det ikke er taget i brug til det fastsatte formål 20 år efter lokalplanens vedtagelse.

Stk. 5 Når et areal med skov, der ikke er fredskovspligtig, erhverves af stat, kommuner eller folkekirke, eller når skov etableres eller indfinder sig på et areal, der ejes af disse, efter at arealet er blevet eksproprieret til andre formål end skov, bliver det først fredskovspligtigt efter stk. 1, nr. 3, hvis det ikke er taget i brug til det fastsatte formål 20 år efter, at ekspropriationen er gennemført.

Stk. 6 Stat, kommuner og folkekirke meddeler miljøministeren, når skov er erhvervet eller er etableret eller har indfundet sig på arealer, de ejer.

§ 4

Miljøministeren kan efter ansøgning beslutte, at et areal, der er egnet til bæredygtig skovdrift, bliver fredskovspligtigt.

§ 5

Fredskovspligt er bindende for ejere og indehavere af rettigheder over ejendommen, uanset hvornår rettighederne er stiftet.

§ 6

Når særlige grunde taler for det, kan miljø- og fødevareministeren ophæve fredskovspligten på et areal, som ønskes anvendt til andet formål.

Stk. 2 Ministeren skal efter ansøgning fra en kommune ophæve fredskovspligten på et kommunalt ejet skovareal uden vilkår om erstatningsskov, jf. § 39, stk. 1, nr. 5, når følgende betingelser er til stede:

  • 1) Arealet skal i en kommuneplan eller et pålæg om vejbyggelinjer være udlagt til andet formål end skov.

  • 2) Kommuneplanen eller pålægget om vejbyggelinjer skal være vedtaget, inden det pågældende areal blev fredskovspligtigt efter § 3, stk. 1, nr. 3.

  • 3) Arealet skal tages i brug til det fastlagte formål inden 20 år efter, at arealet er blevet fredskovspligtigt.

Stk. 3 Er betingelserne efter stk. 2 ikke opfyldt, behandles en ansøgning om ophævelse af fredskovspligten efter stk. 1.

Stk. 4 Miljøministeren kan for arealer, der udpeges som energiparker efter lov om statsligt udpegede energiparker, ophæve fredskovspligten til etablering af vindmøller, solcelleanlæg eller tilknyttede anlæg i energiparken, når det er nødvendigt, for at energiparken kan realiseres.

Majoratsskov
§ 7

Et areal, der i matriklen eller tingbogen er noteret som majoratsskov, skal bevares under samme ejer.

Stk. 2 Miljøministeren kan ophæve majoratsbåndet på et areal, hvorefter arealet noteres som fredskovspligtigt i matriklen. Ministeren kan samtidig beslutte, at sammenhængende arealer skal udgøre en fast samlet ejendom i henhold til § 2, stk. 1, i lov om udstykning og anden registrering i matriklen.