Skovloven § 15

Denne konsoliderede version af skovloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om skove

Lov nr. 453 af 9. juni 2004,
jf. lovbekendtgørelse nr. 690 af 26. maj 2023,
som ændret ved lov nr. 679 af 3. juni 2023, lov nr. 322 af 2. april 2024 og lov nr. 614 af 11. juni 2024

§ 15

Som grundlag for planen efter § 14 skal miljøministeren foretage en kortlægning af beliggenhed og bevaringsstatus for de naturtyper og levesteder for arter, der er nævnt i stk. 2.

Stk. 2 I planen skal ministeren fastsætte de målsætninger, som er nødvendige for at sikre eller genoprette en gunstig bevaringsstatus for de naturtyper og arter, der er optaget på bilag I og II til EF-habitatdirektivet og bilag I til EF-fuglebeskyttelsesdirektivet, samt de foranstaltninger, der er nødvendige for at opfylde målsætningerne.