Socialtilsynsloven § 5a

Denne konsoliderede version af socialtilsynsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om socialtilsyn

Lov nr. 608 af 12. juni 2013,
jf. lovbekendtgørelse nr. 236 af 25. februar 2025,
som ændret ved lov nr. 1703 af 30. december 2024

Særligt for godkendelsen af plejefamilier
§ 5a

Socialtilsynet skal ved sin godkendelse efter § 5 af almene plejefamilier, forstærkede plejefamilier og specialiserede plejefamilier, jf. § 43, stk. 1, nr. 1-3, i barnets lov, følge et fast koncept for godkendelsen, der er udstedt af Social-, Bolig- og Ældreministeriet, og som beskriver centrale elementer i godkendelsesforløbet og indeholder redskaber til afdækning og vurdering af ansøgernes kompetencer.

Stk. 2 Socialtilsynet skal som en integreret del af godkendelsesprocessen tilbyde plejefamilien et grundkursus i at være plejefamilie.

Stk. 3 Social- og boligministeren kan fastsætte nærmere regler om socialtilsynets godkendelse af plejefamilier, herunder om elementerne i godkendelseskonceptet. Socialtilsynsbekendtgørelsen