Ved en søfragtseddel (Sea Waybill) forstås et dokument,
-
1) som er bevis for en aftale om søtransport og for, at transportøren har modtaget godset, og
-
2) som indeholder et tilsagn fra transportøren om at udlevere godset til den i dokumentet angivne modtager.
Stk. 2 Afsenderen kan, selv efter at søfragtsedlen er udfærdiget, bestemme, at godset skal udleveres til en anden end den modtager, som angives i dokumentet, hvis den pågældende ikke i forhold til transportøren har afstået fra denne ret eller modtageren ikke allerede har gjort sin ret gældende.
Stk. 3 Konnossement kan kræves udstedt i medfør af § 294, medmindre afsenderen har afstået fra sin ret til at ændre modtager.