Som søtransport efter § 10, stk. 2, anses transport på havet af indvundne materialer, herunder følgende:
-
1) Sejlads mellem havn og indvindingsplads.
-
2) Sejlads mellem indvindingsplads og det sted, hvor de indvundne materialer skal losses, og selve losningen.
-
3) Sejlads mellem lossested og havn.
-
4) Sejlads mellem indvindingspladser.
-
5) Sejlads ved assistance på foranledning af offentlig myndighed i forbindelse med oprydning efter olieudslip m.v.
-
6) Erhvervsmæssig transport af passagerer eller gods til destinationer eller punkter på havet.
-
7) Mobilisering til søs mellem opgaver svarende til et lastskibs sejlads i ballast.
Stk. 2 Sandsugning og opmudring anses ikke som søtransport. Som søtransport anses heller ikke virksomhed, der udføres på indsøer og på indre vandveje som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) nr. 2016/1629 af 14. september 2016 om fastsættelse af tekniske forskrifter for fartøjer til sejlads på indre vandveje, om ændring af direktiv 2009/100/EF og om ophævelse af direktiv 2006/87/EF.