Lov om skibes sikkerhed m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 594 af 26. juni 1996, og lov om skibsfartens betryggelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 587 af 29. september 1988, ophæves samtidig.
Stk. 2 Regler udstedt i medfør af de i stk. 1 nævnte love forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt i medfør af denne lov.
Stk. 3 Overtrædelse af de i stk. 2 nævnte regler straffes efter de hidtil gældende regler.
Stk. 4 Certifikater og andre dokumenter udstedt i medfør af de i stk. 1 nævnte love bevarer deres gyldighed indtil udløbet af den i dokumentet fastsatte frist.