Kapitel 10 1 Klager over afgørelser truffet af spillemyndigheden
Klager over afgørelser truffet af spillemyndigheden afgøres af Landsskatteretten, medmindre andet følger af regler udstedt i medfør af skatteforvaltningslovens § 35 b, stk. 3.
Klager over spillemyndighedens afgørelser om tilbagekaldelse af tilladelser til udbud af spil, jf. § 44, stk. 1, nr. 1-3, og afgørelser om tilbagekaldelse af tilladelser til spilleverandører, jf. § 45 a, nr. 1-3, har opsættende virkning, medmindre Landsskatteretten eller skatteankeforvaltningen bestemmer andet.
Stk. 2 Klager over spillemyndighedens afgørelser om tilbagekaldelse af tilladelser til udbud af spil, jf. § 44, stk. 1, nr. 4-10, og § 44, stk. 2, og afgørelser om tilbagekaldelse af tilladelser til spilleverandører, jf. § 45 a, nr. 4-6, har ikke opsættende virkning. Landsskatteretten eller skatteankeforvaltningen kan dog tillægge en klage opsættende virkning, hvis særlige omstændigheder taler derfor. Landsskatterettens afgørelse kan træffes af en retsformand eller en kontorchef i skatteankeforvaltningen efter bemyndigelse fra Landsskatterettens ledende retsformand.
Klager over spillemyndighedens afgørelser om tilbagekaldelse af godkendelser af en bestyrer eller ansat, jf. § 38, stk. 5, eller § 39, stk. 5, har opsættende virkning, medmindre Landsskatteretten eller skatteankeforvaltningen bestemmer andet.
Klager over spillemyndighedens afgørelser om tilbagekaldelse af godkendelse af en repræsentant, på grund af at repræsentanten er dømt for et strafbart forhold, der begrunder nærliggende fare for misbrug af adgangen til at arbejde med spil, eller ikke længere har bopæl eller er etableret her i landet, jf. § 30, stk. 3, har opsættende virkning, medmindre Landsskatteretten eller skatteankeforvaltningen bestemmer andet.
Stk. 2 Klager over spillemyndighedens afgørelser om tilbagekaldelse af godkendelse af en repræsentant, på grund af at repræsentanten har forfalden gæld til det offentlige, der overstiger 100.000 kr., har ikke opsættende virkning. Landsskatteretten eller skatteankeforvaltningen kan dog tillægge en klage opsættende virkning, hvis særlige omstændigheder taler derfor. Landsskatterettens afgørelse kan træffes af en retsformand eller en kontorchef i skatteankeforvaltningen efter bemyndigelse fra Landsskatterettens ledende retsformand.
Klager over spillemyndighedens afgørelser om, at medlemmer af bestyrelsen eller direktionen skal udtræde, på grund af at medlemmet er dømt for et strafbart forhold, der begrunder nærliggende fare for misbrug af adgangen til at arbejde med spil, jf. § 28, stk. 3, har opsættende virkning, medmindre Landsskatteretten eller skatteankeforvaltningen bestemmer andet.
Stk. 2 Klager over spillemyndighedens afgørelser om, at medlemmer af bestyrelsen eller direktionen skal udtræde, på grund af at medlemmet har forfalden gæld til det offentlige, der overstiger 100.000 kr., har ikke opsættende virkning. Landsskatteretten eller skatteankeforvaltningen kan dog tillægge en klage opsættende virkning, hvis særlige omstændigheder taler derfor. Landsskatterettens afgørelse kan træffes af en retsformand eller en kontorchef i skatteankeforvaltningen efter bemyndigelse fra Landsskatterettens ledende retsformand.
Klager over spillemyndighedens afgørelser om påbud efter § 49 a, stk. 1, har opsættende virkning, medmindre Landsskatteretten eller skatteankeforvaltningen bestemmer andet, jf. dog stk. 2.
Stk. 2 Klager over spillemyndighedens afgørelser om påbud efter § 49 a, stk. 1, vedrørende forhold, som skal bringes i orden straks, har ikke opsættende virkning. Landsskatteretten eller skatteankeforvaltningen kan dog tillægge en klage opsættende virkning, hvis særlige omstændigheder taler derfor. Landsskatterettens afgørelse kan træffes af en retsformand eller en kontorchef i skatteankeforvaltningen efter bemyndigelse fra Landsskatterettens ledende retsformand.
Stk. 3 Klager over spillemyndighedens afgørelser truffet efter § 49 a, stk. 2, har ikke opsættende virkning. Landsskatteretten eller skatteankeforvaltningen kan dog tillægge en klage opsættende virkning, hvis særlige omstændigheder taler derfor. Landsskatterettens afgørelse kan træffes af en retsformand eller en kontorchef i skatteankeforvaltningen efter bemyndigelse fra Landsskatterettens ledende retsformand.