Kapitel 13 1 Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
Stk. 2
Skatteministeren kan bestemme, at lovens bestemmelser træder i kraft på forskellige tidspunkter.
Stk. 3 Spillemyndigheden kan fra dagen efter lovens offentliggørelse i Lovtidende behandle ansøgninger og træffe afgørelse om udstedelse af tilladelser. For indgivelse af ansøgning om tilladelse til udbud af væddemål, jf. § 11, eller onlinekasino, jf. § 18, skal ansøgeren betale et gebyr på 250.000 kr. (2010-niveau) til spillemyndigheden. For indgivelse af ansøgning om tilladelse til at udbyde både væddemål og onlinekasino skal ansøgeren betale et samlet gebyr på 350.000 kr. (2010-niveau) til spillemyndigheden. Gebyret skal betales senest samtidig med indgivelse af ansøgningen. Udstedte tilladelser kan tidligst have virkning fra den 1. januar 2011.
Stk. 4 Klager over afgørelser om udstedelse af tilladelser, jf. stk. 3, kan påklages til Landsskatteretten. Lov om skatteforvaltning § 13, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse på klager over afgørelser truffet af spillemyndigheden.
Ved lovens ikrafttræden ophæves følgende love:
-
1) Lov om visse spil, lotterier og væddemål, jf. lovbekendtgørelse nr. 273 af 17. april 2008.
-
2) Lov om gevinstgivende spilleautomater, jf. lovbekendtgørelse nr. 820 af 26. juni 2006.
-
3) Lov om lokale totalisatorspil, jf. lovbekendtgørelse nr. 22 af 16. januar 2006.
-
4) Lov om Det Danske Klasselotteri A/S, jf. lovbekendtgørelse nr. 901 af 12. november 2003.
-
5) Lov af 6. marts 1869 om forbud mod lotteri m.m.
-
6) Lov om spillekasinoer, jf. lovbekendtgørelse nr. 861 af 10. oktober 1994.
-
7) Lov nr. 63 af 1. april 1913 om Indskrænkning i Adgangen til Omsætning af Lotterisedler m.m.
Tilladelser til udbud og arrangering af spil udstedt før lovens ikrafttræden er fortsat gyldige efter lovens ikrafttræden.
Personer, der inden lovens ikrafttræden er godkendt som ansat i et kasino, som bestyrer af en spillehal med gevinstgivende spilleautomater eller som medlem af direktionen eller bestyrelsen i et selskab, der har tilladelse til udbud af gevinstgivende spilleautomater, skal ikke på ny søge godkendelse.
Stk. 2 Personer, der inden lovens ikrafttræden er bestyrer af en butik, hvor der sælges lotteri eller væddemål, skal ikke søge om godkendelse.
Stk. 3 For personer, der inden lovens ikrafttræden er ansat i en butik, hvor der hovedsageligt sælges lotteri eller væddemål, finder lovens § 40 ikke anvendelse.