Spillemyndigheden kan pålægge tilladelsesindehavere at afgive oplysninger om en spillers adfærd og identitet, som er nødvendige for opdagelse eller undersøgelse af aftalt spil.
Stk. 2 Spillemyndigheden kan på tværs af tilladelsesindehavere undersøge, om der indgås irregulære eller mistænkelige væddemål, eller om væddemål anvendes til støtte for kriminalitet.
Stk. 3 Artikel 13-15 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (databeskyttelsesforordningen) finder ikke anvendelse på spillemyndighedens og tilladelsesindehaverens behandling af personoplysninger, når oplysningerne er videregivet i henhold til stk. 1 og 4 og behandles med henblik på forebyggelse og bekæmpelse af aftalt spil.
Stk. 4 Skatteministeren kan fastsætte regler om forebyggende foranstaltninger mod aftalt spil og om underretningspligt for tilladelsesindehavere til spillemyndigheden, herunder regler om, at underretningen skal være affattet på dansk eller engelsk, og at underretningen skal ske i elektronisk form (digital kommunikation).
Stk. 5 Skatteministeren kan fastsætte regler om, at tilladelsesindehaveren skal have en ordning, hvor ansatte anonymt kan videregive en viden eller mistanke om aftalt spil.