Loven finder anvendelse på spil, der udbydes eller arrangeres, jf. dog stk. 3, her i landet, herunder fartøjer, der befinder sig på dansk territorium. Loven finder endvidere anvendelse på danske fartøjer og udenlandske fartøjer, der opereres i henhold til dansk driftstilladelse, uanset om fartøjet befinder sig uden for dansk territorium.
Stk. 2 Uanset stk. 1 finder loven ikke anvendelse på fartøjer, der ikke anløber dansk havn eller ikke flyver til dansk lufthavn.
Stk. 3 Loven omfatter ikke landbaseret turneringsbackgammon, gevinstopsparinger, præmieobligationer, væddemål om den fremtidige værdi af finansielle aktiver eller spil under private former for mindre beløb.