Spilleloven § 47

Denne konsoliderede version af spilleloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om spil

Lov nr. 848 af 1. juli 2010,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1303 af 4. september 2020,
som ændret ved lov nr. 650 af 8. juni 2016, lov nr. 533 af 27. marts 2021, lov nr. 375 af 28. marts 2022 og lov nr. 467 af 8. maj 2024

§ 47

Spillemyndigheden har til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til at foretage eftersyn i lokaler, der benyttes af den ansvarlige tilladelsesindehaver i og den ansvarlige spilleverandør i forbindelse med udbud, arrangering og levering af spil og til at efterse disses tekniske faciliteter til brug for spillene, forretningsbøger, øvrigt regnskabsmateriale og korrespondance og andre dokumenter, der kan have betydning for tilsynet, uanset om disse oplysninger er på papir eller på elektroniske medier.

Stk. 2 Tilladelsesindehaveren og spilleverandøren og deres ansatte skal yde spillemyndigheden fornøden vejledning og hjælp ved foretagelsen af eftersynet.

Stk. 3 Spillemyndigheden kan pålægge tilladelsesindehavere og spilleverandører at afgive oplysninger om virksomheden og anmode om udlevering eller indsendelse af det i stk. 1 nævnte materiale.

Stk. 4 Leverandører og udlejere af udstyr til udbud af spil skal på begæring give spillemyndigheden oplysninger om deres leverancer til tilladelsesindehavere omfattet af denne lov.