Spilleloven § 66

Denne konsoliderede version af spilleloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om spil

Lov nr. 848 af 1. juli 2010,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1303 af 4. september 2020,
som ændret ved lov nr. 650 af 8. juni 2016, lov nr. 533 af 27. marts 2021, lov nr. 375 af 28. marts 2022, lov nr. 467 af 8. maj 2024 og lov nr. 1177 af 19. november 2024

§ 66

Skatteministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2 Skatteministeren kan bestemme, at lovens bestemmelser træder i kraft på forskellige tidspunkter.

Stk. 3 Spillemyndigheden kan fra dagen efter lovens offentliggørelse i Lovtidende behandle ansøgninger og træffe afgørelse om udstedelse af tilladelser. For indgivelse af ansøgning om tilladelse til udbud af væddemål, jf. § 11, eller onlinekasino, jf. § 18, skal ansøgeren betale et gebyr på 250.000 kr. (2010-niveau) til spillemyndigheden. For indgivelse af ansøgning om tilladelse til at udbyde både væddemål og onlinekasino skal ansøgeren betale et samlet gebyr på 350.000 kr. (2010-niveau) til spillemyndigheden. Gebyret skal betales senest samtidig med indgivelse af ansøgningen. Udstedte tilladelser kan tidligst have virkning fra den 1. januar 2011.

Stk. 4 Klager over afgørelser om udstedelse af tilladelser, jf. stk. 3, kan påklages til Landsskatteretten. Lov om skatteforvaltning § 13, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse på klager over afgørelser truffet af spillemyndigheden.